Willumsens Museum
Jemriksvej 4 3600 Frederikssund Tlf. 47 31 07 73 Åbent kl. 10 - 17 - alle dage Museets hjemmeside |
Aktuelle udstllinger I hjertet af Frederikssund og i grønne områder ligger Willumsens Museum. Det er et såkaldt enkeltmandsmuseum til ære Jens Ferdinand Willumsen, som var multikunstner og som i sin samtid skabte værker indenfor mange områder. Hans aktive kunstnerliv strækker sig over mere end 70 år, og han har efterladt sig en særdeles omfattende produktion indenfor disse områder: maleri, tegning, keramik, skulptur, fotografi og arkitektur. Willumsen opholdt sig størstedelen af sit liv uden for Danmarks grænser, hovedsageligt i Frankrig, hvor han under et ophold i Paris i starten af 1890’erne blev påvirket af symbolismen. Personen J. F. Willumsen (1863-1958) er en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk kunst omkring år 1900. Willumsen var en multikunstner, der mestrede flere teknikker. Han er uddannet på Kunstakademiet og Den Frie Kunstskole (hos bl.a. Krøyer). Willumsen opholdt sig meget i Paris og hvor han blev præget af fransk symbolisme og i Sydfrankrig mødte han Paul Gaugain. Videre hjemme igen arbejdede han på skulpturel keramik og begyndte at eksperimetere med fotografi. Listen over Willumsens rejser og kunstneriske indtryk er lang og spændende. Se links forneden på siden og læs videre der. Hen imod slutningen af sit liv arbejdede han på at åbne et museum og han donerede en del af sin samling til det nye. Han ligger begravet ved sit museum i Frederikssund. Gravsted.dk - se billede Edith Willumsen - (1875-1963) - hun er Willumsens kone og hun virkede som tegner og keramiker. Hun er uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for kvinder. Hun arbejdede for Bing & Grøndahl og forsøgte lykken i USA. Parret giftede sig i 1902 og de rejse gennem flere af Europas lande og Nordafrika. Hjemme igen begyndte hun at fremstille skulpturer under vejledning af manden. De portrættede hinanden og han brugte Edith som model i sit flotte billede En bjergbestigerske. De boede i villaen i Hellerup indtil 1928, hvor de blev skilt. Mange af hendes værker kan opleves på Willumsens Museum. Gravsted.dk - se billede af gravsten Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum åbnede i 1957 og det drives af Frederikssund Kommune. Museet rummer en stor samling af Willumsens egne værker og hans samling af kunst fra Europa, Asien og Afrika. I 2005 blev museet udvidet til næsten tredobbelt størrelse og med den nye tilbygning rummer museet nu ni udstillingssale, et juniormuseum, åbne magasiner, en selvbetjeningscafé samt andre forbedrede publikumsfaciliteter. Arkitekten Willumsen Willumsen interesserede sig også for arkitektur. Han har tegnet den "Den Fries" Udstillingsbygning (1898) overfor Østerport Station. En ganske fin træbygning som bør opleves. Han tegnede i 1906 sin egen villa i Hellerup. Et hus som rummede privatbolig og et stort atellier. Her boede han og konen, billedhuggeren Edith Willumsen. Realdania erhvervede huset i 2002 og istandsatte det. Det kan besøges. Realdania om villaen Den Fries Udstillingsbygning Ravneskulpturerne To fem meter høje ravne danner blikfang for museet. De blev skabt til friluftsscenen i Dyrehaven i 1910. Her stod de i over 20 år indtil de blev opstillet foran Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport i København. I 1958 blev de flyttet til museet i Frederikssund. Ulvedalene i Dyrehaven var samlingssted for sommerteater i årene 1910 til 1949. Skaberne af sommerteatret var bl.a. skuespilleren Adam Poulsen og redaktør Henrik Cavling. J.F. Willumsen skabte tribune til 4.000 siddende og 2.000 stående tilskuere. Sommerteatret ophørte i 1949 og de 2 ravneskulpturer står nu på Willumsens Museum. |
Willumsens 2 ravne Børneomvisng på Willumsens Museum Foto: Presse |
Læs mere om Wikkumsens Museum
Wikipedia - om Willumsens Museum Store Danske Encyklopædi - om J.F. Willumsen Kunsten.nu - anmeldelser af udstillinger Visit Frederikssund - turistinformation Visit Copenhagen - turistinformation CPH Museums - museer i København Saatchi Gallery - verdens bedste gallerier Copenhagen Card - kom gratis ind på museet Realdania - financieret udvidelse i 1.400 m2 i 2002 Arkitekturbilleder - fine fotos om museet |