Byvandring
Vest for søen ligger Viborgs middelalderlige bykerne, der er næsten uforandret med sine snoede og snævre gader. Det middeladerlige gadenet udgøres af Gammeltorv, Stænderpladsen, Hjultorvet, Skt. Mogens Gade og Nytorv. På Gammeltorv fandt handelen sted i middelalderen.

En byvandring starter ved
Domkirken - den er opført 1864-76 af arkitekten N.S. Nebelong. Den forrige romanske kirke fra 1100-tallet blev nedrevet 1863, kun krypten blev bevaret. Kirkens indre er udsmykket med fresker af kunstneren Joakim Skovgaard 1897-1913.
Kong Erik 5. Klipping ligger begravet i kirken.

Skovgaard Museet, der ligger over for Domkirken, er indrettet i det gamle rådhus fra 1728. Samlingen omfatter fem generationer af familien Skovgaard og kunstnere i kredsen omkring dem: malerne Johan Thomas, Hjalte, Morten Christian Skovgaard og de kunstnerisk virksomme af deres børn. Samlingen belyser maleriets, billedhuggerkunstens og kunsthåndværkets historie i Danmark fra 1830 til 1960.

Den gamle Latinskole fra 1731 huser nu kommunens administration.

Viborg Stiftsmuseum ligger på Hjultorvet. Her kan man bl.a. besøge en gammel købmandsbutik og se udstillingen om Viborg som garnisonsby. Her er også et skrædderværksted, et stemningsfyldt kirkerum og håndværkernes lavsartikler og skolestue.

Tinghallen er et musik- og kongreshus, der er ramme om begivenheder inden for musik, teater, shows og underholdning. Beliggende i hjertet af Jylland er Tinghallen et ideelt sted at afholde kongresser, konferencer, receptioner, kurser, årsmøder og udstillinger. Tinghallens køkken kan bespise op til 1000 personer.

Nordvest for Viborg finder man Mønsted Kalkgruber, som i middelalderen leverede kalken til Viborgs dengang 12 sognekirker, domkirken og klostrene. Her arrangeres underjordiske koncerter og multimedieshow, og stedet er overvintringsted for den truede flagermus.
Læs mere om Mønsted Kalkgruber.

Historie
Viborg-egnen var beboet allerede i den tidlige stenalder. Fra yngre stenalder er 300 gravhøje fredet, og der er gjort fund fra Maglemose-kulturen og den såkaldte "Broddenbjergmanden", begge fra broncealderen. Fra jernalderen kendes flere guldfund.
I vikingetiden fra omkring 850 blev der anlagt mange byer i Danmark, fra den tid kendes en tidlig bebyggelse i Viborg. Efter år 1000 blev flere gårde sammenlagt og udgjorde en sammenhængende bebyggelse.
Viborg blev bispesæde i 1060 og i 1130 begyndte man byggeriet af domkirken. I 1150 fik byen sine købstadsrettigheder, samtidig blev den sæde for Landstinget for Nørrejylland. Harald Blåtand samlede Danmark til et rige, og der opstod Landsting i Viborg, Ringsted og Lund. Her blev de danske konger hyldet, og her mødtes hærmænd med kongen for at afgøre landets fremtid. Derved blev Viborg Jyllands "historiske" centrum. Landstinget for Nørrejylland ophørte i 1805, hvor det blev til Vestre Landsret.
I middelalderen gik der et antal hærveje gennem Jylland, der blev benyttet af handelsfolk, soldater og andre vejfarende. I Viborg samledes flere hærveje. Hvor flere veje mødtes, opstod der bebyggelse, og der kom handelsfolk og håndværkere til. I middelalderen skete en stor skovhugst, så der omkring år 1000 ikke var meget skov tilbage. Derved opstod der sandfygning, og heden opstod. I middelalderen kom der munke til byen, som bl.a. opførte Gråbrødrekloster og Mariakloster:

Udskiftningen fandt sted allerede i begyndelsen af 1790'erne. I 1800-tallets begyndelse skete en vis økonomisk og befolkningsmæssig udvikling. Det første sygehus opførtes i 1826 og et hospital for sindslidende i 1877. I anden halvdel af 1800-tallet blev mange plantager tilplantet.
Udviklingen tog fart, da jernbanen fra Langå via Viborg til Struer blev ført igennem i 1865, senere kom der jernbaner til Mariager, Skive og Herning, som blev nedlagt efter Anden Verdenskrig. I 1890'erne opstod der nye kvarterer omkring jernbanen. Denne vækst fortsatte langs indfaldsvejene efter 1920. Viborg blev garnisionsby i 1865, men kasernen blev nedlagt i 2002.
Viborg er hovedsæde for Hedeselskabet (1907) og for Naturgas Midt-Nord.