Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Tåsinge - Visit Tåsinge

Går turen til Hovedstaden
Tag med på kulturoplevelser
Se alle ture

Tåsinge


Visit Tåsinge - turistinformation
Visit Troense - turistinformation
Svendborg.dk - Tåsinge er med i Svendborg Kommune
Sydfynske øhav 
Fyn - turistguide


Tåsinge er en eventyrlig ø, som ligger lige over broen fra Svendborg.
Tåsinge er ikke ret stor - kun 70 km2 og befolkning på 6.200 indbyggere.
Naturen er pragtfuld med skove, marker, moser, enge, strande, vige og bugter.
Har Du god tid, så kør gerne fra Brejninge kirke ad den lille Vornæsvej, videre over en dæmning og gennem Søby, hvor der ligger 2 gallerier på Søren Lolks Vej.  
Videre over småbyerne Hellev og Bjerreby tilbage til Hovedvej 9.
Googlemap - se ruten her

Troense - er den smukke skipperby på østsiden af Tåsinge.
Hovedgaderne Troense Strandvej og Slotsalleen præges af fredede, bindingsværkshuse fra 1700-tallet. Når frugttræer og blomster står i flor i løbet af sommeren er det en pragtfuld oplevelse at gå en tur langs hovedgaden.
Hotel Troense ligger ved strandvejen og lige ud til Svendborgsund. Slotsallen fører op til det flotte Valdemars Slot.
Troense kaldes for skipperbyen, for i forrige århundreder tog de store sejlskibe på langfart på de syv have.
I dag er her fredeligt og roligt, og en hyggelig lystbådehavn sørger for, at den maritime stemning holdes intakt.
Og om sommeren lægger turbåden Helge til lige neden for hotellet.
Wikipedia - læs mere her
Troense.dk - læs mere


Top 10 seværdigheder
Se omtale nedenfor
Valdemars Slot 
Tåsinge Museum
Skipperhjemmet

Legetøjsmuseet - lukket nu 
Turbåden Helge 
Landet Kirke
Brejninge Kirke


Valdemars Slot - blev bygget af Kong Christian 4. i årene fra 1639 til 1644 til sønnen Valdemar Christian. En nærliggende, ældre borg fra middelalderen, Kærsgård, blev nedbrudt og indgik i nybyggeriet.
Efter søslaget i Køge Bugt i 1678 købte admiral Niels Juel nu Valdemars Slot og det meste af Tåsinge for de prisepenge, som han havde erhvervet for erobringen af et større antal svenske krigsskibe.
Valdemars Slot er i nutiden en sværdighed som man absolut bør besøge. Slottet er museum og oplev hvordan de adelige boede engang i 1700-tallet.
Store Danske - læs mere

Tåsinge Museum - er et af Sydfyns mest interessante museer.
1) Skipperhjem: Her kan du opleve et skipperhjem med originalt inventar. Mange af effekterne er hjembragt fra fjerne lande.
2) Elvira Madigan - Sixten Spare: Se udstillingen.
3) Musikhus - provinsens største samling af musikinstrumenter.
4) Et rebslagerhus - se hvordan man lavede reb i gammel tid.
Velkommen til
Tåsinge Museum - Kirkebakken 1 - Bregninge.
Museets hjemmeside

Landet Kirke - kendt for sagnet om Elvira Madigan og Sixten Sparre.
Kirken er romansk og opført i 1100-tallet, som mange af Danmarks kirker. 
Kirkens hovedindgang er gennem tårnet  og portalens tympanon viser den tronende Kristus og relieffer af en løve og en kentaur.
På kirkegården ses to gravsten for Elvira Madigan og adelsmanden Sixten Sparre.
De flygtede fra Sverige til Tåsinge, for at udleve deres store men udsigtsløse kærlighed.
Mange mennesker, lokale og turister, kommer forbi for at se deres gravsteder og lægge blomster.
Store  Danske - læs mere

Brejninge Kirke - er en af de kirker med flest besøgende.
Ikke så meget for at overvære gudstjenesten, men for den fantastiske udsigt fra kirkens tårn.
I godt vejr kan du se til Sjælland og til Als, og ifølge Visit Svendborg hjemmeside kan man tælle op til 40 andre kirketårne.
Selve Brejninge Kirke er en romansk bygning og i 1882-83 blev kirken skalmuret med røde mursten.

Turbåden Helge - sejler 3 til 4 gange daglig fra Svendborg og lægger til ved bl.a. Hotel Troense, Valdemars Slot og andre steder. Rundturen tager cirka et par timer.
En helt vidunderlig tur på en sommerdag.

Galleri BAK
Søren Lolksvej 15
Tåsinge
Telefon 20 51 25 15

Galleri Britta Kristensen
Søren Lolks Vej 30
Tåsinge
Telefon 23 37 14 99


Tåsinge - Troense web oplevelser
Dansk Ferie Guide - at se og opleve på Tåsinge
Fyns.dk - Tåsinge Musem bedraget for stort beløb
Sydfyns Flyveplads - Tåsinge
Svendborgguide - om Tåsinge
Svendborgsund Camping - cykelture på Tåsinge
Carlsberg Camping Tåsinge - midt i naturen
Hellevgård- fra jord til bord


Læs mere om
Svendborg
Langeland
Ærø