Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Skønne Amanda - hvem var hun?

Billedskønne
Amanda Nilsson

Hvem var hun ?
Frederiksberg er kendt for de gode historier og anekdoter om levemanden Holger Drachmann, som kommer spankulerende hen ad Allégade.
Vi kender Holger Drachmann som forfatter og maler, han yndede at bo på Skagen om sommeren og i Frederiksberg om vinteren.
Han elskede at besøge Café Chantant - sangerindevarietéen på Allegade.
Omkring 1900-tallet var der mange varietéer - sangerindknejper - i København, de lå i underholdningskvarteret på Vesterbrogade, Frederiksberg Alle og Allegade.
Her underholdt skønne sangerinder mænd af det bedre borgerskab.
Forfatterne skrev sladder viser om kendte personer, historier som flittigt blev sunget på scenerne.

Amanda Nielsen
Foto: Københavns Museum
Amanda Nielsenvar en af de skønne sangerinder, som Holger Drachmann blev betaget af.
Han kaldte hende for "Edith", men hendes borgerlige navn var Amanda Jensine Nilsson (1866-1953).
Hun var født på Vesterbro og var den yngste af tre døtre af en indvandret svensk arbejdsmand.
Amanda brugte aldrig faderens svenske efternavn, men ændrede det til det danske Nielsen.
Barndomshjemmet lå dengang på en af Vesterbos værste gader for prostitution:
Gaden hed Knudsgade eller populært for Vesterbros Badevej.
Faderen blev udsat for en arbejdsulykke, så Amanda og hendes to ældre søstre måtte tidligt ud på arbejdsmarkedet.

Vesterbro underholdningsgade
Vi skal tilbage til slutningen af 1800-tallet hvor Vesterbrogade og Allegade havde mange etablissementer og teatre med levende musik og underholdning, faktisk der var 50 sangerindepavillioner omkring år 1900.
Amandas Nilssons søster havde set en annonce fra etablissementet Alléenberg på Frederiksberg Alle, her søgte man nye syngepiger til deres forestillinger. 
Syngepigerne sang tidens populære smædeviser om tidens kendte personer og det vakte ofte forargelse. 
Søsteren og Amanda gik til sangprøve, men det var Amanda som blev ansat som syngepige. 
Hun forlod jobbet som syerske og begyndte nu som sangerindepige. 
Efter at have arbejdet som syerske blev hun som 18-årig ansat som sangerinde på forlystelseshaven Alleenberg på Frederiksberg Allé. Med sit lange lyse hår og vidunderlige stemme, sang hun sig ind i mændenes hjerter.
Mændene sendte pengesedler og drinks op til pigerne, de våde varer blev omvekslet til kontante penge. 
Hun begyndte hermed en karriere i det københavnske syngepigemiljø.
Hun skiftede dog til Café Chantant, som var en del af det nuværende Lorry-kompleks.

 
Holger Drachmann
Drachmann og Amanda Nielsen mødte hinanden på Café Chantant i 1887. Digteren var 41 år; han var gift for anden gang og havde børn.
Amanda Nilsson blev præsenteret for Holger Drachmann og han skulle have udbrudt: Amanda er ikke et navn for dig, jeg vil kalde dig for Edith.
Drachmann digtede videre og brugte nu Amanda (Edith) i sin digtning.
Amanda var 21 og forlovet med manufakturhandler Bernhard Otto Mossin. Endelig i 1891 forlod Drachmann sin kone og barn og sammen flyttede sammen til Hamborg, for at undgå den megen sladder som nu var om dem.
Mens Drachmann sad og digtede i en lejligheden i Eichenstrasse, stod Amanda hver aften på en sangerindetribune i St. Pauli.
Drachmann brød forholdet med Amanda i 1897 og den nu 51-årige charmeur giftede sig nu med den 30-årige norske Soffy Drewsen.
Amanda Nielsen blev gift med en tysk handelsmand Bernhard Gerlach og hun fik et liv i Tyskland.
Bernhard Gerlach døde som kun 43-årig og hun døde i 1953 som 87-årig. 

Drachmanns breve
Amanda Nilsson oplevede Anden Verdenskrigs krig og rædsler som Hamborg blev udsat for.
Hun havde dog ikke glemt Holger Drachmann og i 1947 sørgede hun for, at hun alle Drachmanns 550 breve og tegner til hende, de blev testamenteret til Det Kongelige Bibliotek i København.
 
TV2 Lorry
Cafe Chantant lå i de bygninger, som nu udgør TV2 Lorry.
I Lorry's lokaler finder vi en Amanda Nielsen buste (1892 - lavet af J.F. Willumsen) og et maleri fra 1911 (af Aksel Jørgensen).