Seværdigheder - attraktioner - oplevelser

Præstø ligger idyllisk ved Præstø Fjord og halvøen Jungshoved mod syd. Ofte kaldes byen for den romantiske købstad.
Præstø er primært bokommune for borgere med arbejde i København, Næstved og Vordingborg.

Den østlige del af Sydsjælland rummer en rig natur langs kysterne, i skovene og moserne.
Præstø kommunes landsbykirker er opført i romansk tid (før 1150). Byggematerialerne er kampesten (opsamlet på markerne) og kridtkvadre (fra Møn).
Byen ligger i Vordingborg Kommune med 46.087 indbyggere, heraf bor 3.856 i Præstø.
Visit Præstø - byder Dig/Jer velkommen. 
Der er opsat informationstavler forskellige steder i byen

Oprindelse: Præstø er, næsten som alle vore danske provinsbyer, grundlagt i 1200-tallet, fik sin kirke og købstadsrettigheder, og udviklede sig de følgende århundreder.
Byen blev anlagt anlagt på en ø, hvilket den dag kan ses af bynavnet. Gennem hele middelalderen var der trædesten fra øen til fastlandet. 
Efter 1850 blev Præstø gjort landfast og byen og ligger nu på en halvø ud i Præstø Fjord. 

Gøngernes land - Lundby er brugt til historien om Svend Poulsen Gønge, også kendt som Gøngehøvdingen.
Han kæmpede i Svenskekrigene 1658-60 sammen med sine snaphaner førte partisankrig mod svenske soldater. Ved Stormen på København 10.-11. februar 1659 forsvarede Svend Gønge en bastion ved Nørreport mod indtrængende svenske soldater. 
Spændende historie, som du bør læse på
Wikipedia - klik her 

Gøngemarked - hvert år i august.
Det populære Gønge Marked er afholdt siden 2008. Markedet afholdes i Lundby, hvor Gøngehøvdin-gen Svend Poulsen boede en del år efter at have tjent sit land under 3 konger. Han menes at være begravet på Lundby Kirkegård.
Gøngemarked hjemmeside

Musik over Præstø Fjord - musik, camping og hygge for hele familien.
Foreningen af samme navn afholder familiefestival hvert år i august og i løbet af året.
Foreningens hjemmeside

Præstø by
Præstø ligger på en langstrakt halvø, som strækker sig ud i Præstø Fjord. Her ligger byens ældste dele. Fra middelalderen stammer en østlig og vestlig overgang til fastlandet med trædesten, heraf navnet Østerbro og Vesterbro. Middelalderen igennem trængtes byens befolkning på øen. Omkring 1850 fyldtes vandet op over til fastlandet, og byen fortsatte sin vækst på fastlandet.

Det middelalderlige gadenet er Adelgade, Vesterbro og Østerbro. På Klosternakken ud mod fjorden ligger byens lystanlæg. Vest herfor er havnen anlagt på indvundet land, der også rummer den gamle banegård, opført i år 1900 med H. Wenck som arkitekt.

Præstø Kirke, der i 1470 blev en del af byens antoniterkloster, består af et langhus, der blev opført ca. 1450-1500 i stedet for et ældre anlæg, og et lidt yngre sideskib med tre blændingsgavle. Langhusets femsidede østparti er ligesom tårnet bygget, mens det ældre skib endnu stod. Altertavlen er skabt af billedskærer af Abel Schrøder d.y. i 1657. Kirken har bevaret usædvanlig mange gravminder.
Hjemmeside for Præstø Kirke
Wikipedia - for Præstø Kirke

Herregårde
I Præstø kommune ligger fire godser (herregårde).

Jungshoved har været kendt siden Valdemarstiden. 1714 indgik Jungshoved Gods i Det Vordingborgske Rytterdistrikt; fra 1763 har godset hørt sammen med Nysø.
Jungshoved danner rammen om romanen og TV-serien om Gøngehøvdingen.
Den hovedbygning som står idag er opført efter en brand i 1909
Danske Herregårde - om Jungshoved
 
Oremandsgård er et mindre gods, hvis ældre historie er dårligt belyst. Den var krongods i 1600-tallet og har samme ejendomshistorie som Jungshoved indtil 1795.
Oremandsgårds Gods - hjemmeside

Beldringe Gods kendes fra 1360, da den tilhørte slægten Blad. 1621 blev gården overtaget af kronen, hvor den forblev, indtil den ved Det Vordingborgske Rytterdistrikts salg i 1774 sammen med Lekkende overgik til slægten Raben, siden Raben-Levetzau. Beldringe Gods er privat og lukket. Kan ikke besøges.
Danske Herregårde.dk - om Beldringe

Nysø blev oprettet 1673 af Jens Lauridsen, der fuldførte den endnu eksisterende hovedbygning. Nysø overgik 1800 til slægten Stampe. I Christine Stampes tid kom mange af tidens kulturpersonligheder på godset, bl.a. Thorvaldsen, H. C. Andersen, Grundtvig, B.S. Ingemann og Carsten Hauch. Særlig Bertel Thorvaldsen kom meget hos familien Stampe på Nysø. Han fik indrettet en lejlighed og atelier. I avlsbygningens østfløj udstilles skulpturer og relieffer af Thorvaldsen.
Nysø Gods hjemmeside

Præstø Web oplevelser
Tripadvisor - seværdigheder i Præstø
Visit Møns Klint - Præstø den romantiske købstad
Store Danske Encyklopædi - om Præstø
Danmarkshistorien - om Præstø
Havneguide - om Præstø Havn
Feriepartner - lej et sommerhus
Præstø Bibliotek - kultur og bøger
Præstø Apotek - hvis du bliver syg
Sweet Coffee - godt kaffested
Musik over Præstø Fjord - festival i august hvert år
Aurbb - privat værelsesudlejning
Campisternes rejseportal - om Præstø

Historie
Byens oprindelse er der allerede fortalt om.
Gennem middelalderen har Præstø været hærget af bybrande, stormfloder, pest og andre ulykker.
Byens borgere "slikkede sårene" efter ulykken, tog fat med hårdt arbejde og så det gik det fremad igen.
Så vi kan i nutiden nyde denne dejlige og chamerende købstad, som er ældet med ynde.
Til trods for alt dette blev Præstø aldrig nogen stor by, men har dog i de senere år fået en jævn tilgang af indbyggertallet. Den moderne marina er det store aktiv ved havnen og har en væsentlig betydning for den store turist tilstrømning.

Præstøegnen vidner om stor aktivitet i oldtiden. I ældre stenalder lærte man at dyrke korn, og der var rigelig føde i havet. Fra den periode er der bevaret mange oldtidsminder. Ved Broskov er der udgravet en oldtidsvej fra yngre romersk jernalder og rester af en træbro fra 900-tallet.
Præstøs opståen skyldes muligvis hansestædernes efterspørgsel efter korn fra Sydsjælland, derved voksede en havn og by op. Byen tilhørte i middelalderen benediktinerklosteret Skovkloster ved Næstved (det nuværende Herlufsholm). Skovkloster overdrog byen til den danske konge, der gav byen sine købstadsrettigheder i 1403.
Byen havde en velstandsperiode i 1500-tallet og frem til midten af 1600-tallet. Man dyrkede korn og andre landbrugsprodukter og fiskede, når der ikke var arbejde.
Svenskekrigene 1658-60 gik hårdt ud over byen. Svenskerne brandbeskattede byens borgere og udplyndrede den flere gange. Næste katastrofe kom i 1688, da størstedelen af den knap genrejste by brændte. Derfor var Præstø i stagnation til ind i 1800-tallet. I 1800-tallet var der krise i landbruget, derfor drog landbefolkningen til Præstø og andre købstæder. Fra 1850 kom der begyndende industrialisering med en række småindustrier, der gav økonomisk fremgang for Præstø.