Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Nykøbing Sjælland - Visit Nykøbng Sjælland

Odsherred
Det skal du opleve

Odsherred er nok det smukkeste og landskabeligt mest afvekslende sted på Sjælland. Ikke overrakende har vores forfædre valgt at bo her. Stenalderfolkene lagde deres gravhøje ved kysterne, og fundet af solvognen fra ældre broncealder (ca. 1400-tallet før kristus) vidner om stor aktivitet her i oldtiden.
i middelalderen byggede man de kirker vi oplever i nutiden, og de sidste tre århundreder har Odsherreds bakker, skrænter, marker og havet været inspirationskilde for kunstnere og kunsthåndværkere.
Mange bilister kører ad motorvejen til færgen på Sjællands Odde. Tag tid en dag til at opleve kulturen og naturen i det smukke Odsherred.

Rundturen begynder ved Fårevejle Kirke. Fortsæt ad rute 225 mod Dragsholm Slot, som i dag bruges til hotelvirksomhed. Kør ud til kysten til Veddinge Bakker og Esterhøj. Kør videre mod Høve, Trundholm Mose og Højby Kirke.
Tag mad og drikke med, og få en dejlig dag i Danmark. Alle kirker byder på gratis toiletbesøg og frisk drikkevand.

Fårevejle Kirke er kendt for Jarlen af Bothwell (1536-1578), der ligger begravet her. Han myrdede Lord Danley i 1567 og måtte flygte ud af England. Han kom først til Norge og senere til Danmark, hvor han blev statsfange. Han sad fængslet først på Malmøhus og senere på Dragsholm Slot.
Sidstnævnte sted sad han fængslet fra 1573 til sin død i 1578, hvor han blev han stedt til hvile i Fårevejle Kirke.
Jarlen af Bothwells kiste står i kælderen. Kirken er smuk og værd at opleve.
Kirken er åben i dagtimerne.

Dragsholm
I middelalderen lå her et voldsted, senere i middelalderen byggede man en fæstningsborg med mure og voldgrav. I de følgende århundreder blev murene gjort tykkere og forsvarsværkere stærkere. I 1600-tallet ombygges Dragsholm til et slot. Flere kendte personer har siddet i fængsel nede i de mørke kældre. Bl.a. den skotske Jarl af Bothwell.
Fra 1600- till 1900-tallet har Dragsholm Slot haft flere ejere. Siden 1930'erne er Dragsholm Slot brugt til hotel og kursusvirksomhed.
Dragsholm Slot er ikke åbent for offentligheden. Gå en tur omkrig slottet og en rundtur i haven.
Dragsholm Slot på Wikipedia - har en grundig gennemgang af historie og arkitektur. Skriv siden ud og tag med på turen.
Dragsholm Slot - hjemmeside

Sejerøbugten, Veddinge Bakker og Esterhøj
Forlad Dragsholm Slot og tilbage på Kalundborgvejen kør til højre og straks efter til venstre ad Vindekilde Strandvej. Fortsæt langs kysten til de smukke Veddinge Bakker, som er totalfredede.
I samme område ligger den 89 meter høje Esterhøj, der oprindelig var en oldtidshøj. Det er værd at gå turen derop, og du belønnes med en flot udsigt over Sejerøbugten.
På toppen af Esterhøj står en Genforeningssten til minde om Sønderjyllands tilbagekomst til Danmark i 1920. Stenen vejer 22 tons, den blev bragt derop af 11 hestespand og 200 mænd.
Fra Esterhøj fortsættes mod Høve by og Odsherred Museum, hvor der bl.a. ses en kopi af Solvognen.
Fortsæt ad hovedvej 225 mod nord til Trundholm Mose.

Solvognen i Trundholm Mose
Kør fra vejen med skiltet Solvognen Trundholm Mose. Der er parkeringsplads og en informationstavle fortæller historien om Solvognen.
I oldtiden var der en mose, hvor datidens mennesker ofrede solvognen.
I 1902 pløjede en bonde jorden for første gang, i det der engang var Trundholm Mose. Ret hutigt kom dele af Solvognen frem fra jorden, og nationalmuseet blev tilkaldt.
Solvognen er et dansk stykke kulturarv, som stammer fra ældre broncealder - cirka 1400 før Kristus. Solvognen består af en hest, der trækker en solskive. Materialerne er bronze og guld.
Solvognen anskueliggør forestillingen om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Solbilledet og hesten er sat på hjul, for at kunne gengive solens bevægelse.

Man mener, at solvognen er fremstillet i Nordvestsjælland, næppe langt fra Trundholm Mose, hvor den blev nedlagt.
En sten fortæller, hvor Solvognen blev fundet.
Nationalmuseets hjemmeside om solvognen

Højby Kirke er opført i årene 1130-1160. Det er en romansk stenkirke med kor. Cirka 1350-80 blev kirkens træloft udskiftet med de nuværende hvælvinger.
Højby Kirke er primært kendt for sine kalkmalerier, som tilhører de bedste fra den senere middelalder. Kalkmalerierne blev afdækket i 1901 og er restaureret flere gange.
Kirken er åben om sommeren
Højby Kirke - hjemmeside læs om kirken og kalkmalerierne