Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret
Byvandring i København
Latinerkvarteret betegner kvarteret omkring et universitet, da de studerende talte latin i undervisningen og på cafeerne.
Latinerkvarteret i Paris (som skriver sin historie tilbage til 1100-tallet) har nok givet inspiration til et Latinerkvarter i mange europæiske byer. 
Latinerkvarteret i København er området omkring Universitetet og Domkirken i Indre By. Et område hvis historier går 500 år tilbage i tiden.

Vesterport lå ud for Vestergade inden den store bybrand i 1728. Efter branden flyttedes Vesterport til Frederiksberggade.
I Vestergade lå 10 herberger og flere af de 200 år gamle bygninger eksisterer endnu.
H.C. Andersen indlogerede sig på  gæstgiveriet Gardergården herberget i Vestergade 18, vi kikker ind i den historiske gård.
I Mit Livs Eventyr beretter eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) om sit første møde med København mandag den 6.september 1819. Han var kun 14 år gammel og indlogerede sig i gæstgiveriet Gardergården, som havde til huse her.
Som han selv beretter i sin Levnedsbogen fra 1832 kunne han efter at have afleveret sit rejsepas indlogere sig på et lille værelse, hvor han kun boede i ganske få uger.

Læs mere Indenfor Voldene

Nørreport lå ud for Nørregade, en anden af byens indfaldsveje.
Bispegården har rødder tilbage til 1400-tallet og inde i gården opdager vi et skjult museum.
Indenfor i den prægtige Domkirke, ser vi Thorvaldsens fine Kristusfigurer, som er udhugget i Rom. 
I universitets gård finder vi en bygning fra 1477, da universitet blev grundlagt.
Tur videre ad Krystalgade, som engang hed Skiddenstræde og her ligger Synagogen fra 1833. Jøderne var gennem århundreder driftige købmænd, der fik opført den statelige synagoge. 
Rundetårn er Christian 4.'s prægtige bygningsværk, som vi ser nærmere på. Videre ad Købmagergade til Amagertorv hvor turen slutter.