Opret gratis profil nu
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder


 
Kulturkalender
Kulturens Venner ApS
Off. reg. CVR 29 42 33 69
Om Kulturens Venner
Private grupper
Send en mail. Hurtigt svar.



 
Politigården
Besøg og omvisning
Kulturens Venner afholder regelmæssig besøg og omvisning på Politigården.
Se kommende arrangementer her
Begyndelsen
Politigården i København blev opført i 1918-1924.
Politiet havde hidtil haft til huse i Domhuset på Nytorv sammen med rådhuset, byretten og politiet. Domhuset var ikke stor nok til alle, og derfor byggede man det nuværende rådhus og politigård.
Bygningen ser meget streng og lukket ud mod gaden, mens bygningen åbner sig og viser sin smukke og venlige arkitektur ind ad til.

Besøg og omvisning
En politiassistent fra informationstjenesten viste rundt og fortalte meget livligt undervejs. Politigården er tegnet af arkitekt Hack Kampmann, som var samtidens mest populære arkitekt og han står fadder til mange offentlige bygninger i København.
Hack Kampmann døde allerede i 1920, så han så ikke bygningen færdig. Andre arkitekter overtog byggeriet, herunder Hack Kampmanns søn.
Indenfor ser vi den runde gård med klassiske søjler. Gårdens diameter er 44 meter og inspiration er hentet fra Pantheon i Rom. Længere fremme ser vi en firkantet gård som nu er Mindegård for politifolk som er dræbt i tjenesten.
De fleste politifolk, som mindes her blev dræbt under Anden Verdenskrig. Der er også mindetavler 4 politifolk som blev skudt ned af Palle Sørensen og dræbt ved Blekingegade røveriet.
Vores rundviser fortæller meget levende om Politigården og hvad der foregår indenfor murene. Vi kommer gennem flere kontorer og slutter på politidirektørens kontor, herunder et rum for sekretærer og Parolesalen.
Alle rum er udstyrede med møbler som er tegnet af de klassiske møbelarkitekter som Arne Jacobsen, Wegner og andre. Lamperne er af PH - Poul Henningsens fineste arbejder.
På politidirektørens kontor hænger portrætter af tidligere politidirektører gennem tiderne, begyndende med Ole Rømer og sluttende med Hanne Bech Hansen. Rundviseren fortæller sjove og underholdenden historier om flere af politidirektørerne.
Rundvisning varer hele 2 timer.
Om Politigaarden - på Wikipedia


Den 4 meter høje skulptur Slangedræberen er skabt af
billedhuggeren Einer Utzon-Frank. Motivet symboliserer det godes kamp
mod det onde. Det er ikke en soldat med sit gevær, som det måske ligner.


Rundvisning af gange og trapper rundt i den store bygning.
Der er brugt terasso til disse gulve og en mindetavle på væggen.

Politidirektørens kontor er panelbeklædt med dansk fyrretræ.
På væggene oliemalerier af de tidligere politidirektører. Der er mange sjove historier at fortælle om de tidligere politidirektører.

Parolesalens gulv er belagt med marmor, vægge og lofter er i marmorstuk.
Det 8 meter lange bord er dansk moseeg, i loftet Poul Henningsens klyngelamper. Lokalet bruges til møder og er bibliotek for Politiet.
 
 
 

Nyhedsbrev
Din mailadresse her under:
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

 


Kulturkalender
Kulturens Venner ApS
CVR: 29 42 33 69
Send en mail - hurtigt svar