Opret gratis profil nu
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder


 
Kulturkalender
Kulturens Venner ApS
Off. reg. CVR 29 42 33 69
Om Kulturens Venner
Private grupper
Send en mail. Hurtigt svar.



 
 
 

Middelfart

Middelfart.dk - kommunens website
Visit Middelfart - turistinformation
Wikipedia - om Middelfart

Seværdigheder - attraktioner - oplevelser
Middelfart Kommune Medelfart, af glda. mæthlæ 'den midterste' og far 'vej, overfartssted'; vist om placeringen mellem overfartsstederne Bogense til den ene side og Fønsøre eller Assens til den anden), kommune på Vestfyn ved den smalle del af Lillebælt. Kommunen ligger centralt ved den gamle og den nye Lillebæltsbro og indgår sammen med syv jyske kommuner i et samarbejde i Trekantområdet. Øen Fænø hører til kommunen. Middelfart by er regionscenter for NV-Fyn, og bybåndet Strib-Middelfart er med ca. 90% af kommunens befolkning erhvervsmæssigt helt dominerende. De gamle landsbyer og deres nyere boligarealer danner et smalt bybånd fra Røjle til Gamborg; i flere landsbyer findes ældre gårdbebyggelser.
Industri og handel (hotelvirksomhed m.m.) er de dominerende erhverv med op til halvdelen af arbejdspladserne. Industrien er mangesidet og præget af små virksomheder og kun få store. Jern- og metalindustrien er den største branche med kabel- og trådfremstilling samt udstødningssystemer til biler.

Kommunen har nogle af de bedste landbrugsjorder på Fyn, størsteparten med korn og en del med gartneriproduktion. Siden 1970 er der sket en kraftig reduktion i antallet af småbrug; dog udgør brug under 20 ha næsten halvdelen af alle bedrifterne (1997).
Den sydlige del af kommunen er et jævnt morænelandskab 15-25 m.o.h., mens Røjlehalvøen er et morænelandskab, der i Katrinebjerg rejser sig 71 m.o.h., kommunens højeste punkt. I området ligger mange tidligere husmandsbrug. Røjle Klint består bl.a. af plastisk ler, sine steder med udskridninger. I alt 94 ha omkring klinten er fredet (1941, 1971). Langs nordkysten findes stejle, skovklædte kystklinter. SØ for halvøen danner Møllemade et stort lavbundsområde, og i nærheden ligger det eneste større sommerhusområde, Vejlby Fed. Sydkysten er et afvekslende fjordlandskab med jævne skråninger ned mod Gamborg Fjord og Ellebæk Vig. Syd for Gamborg ligger Svinø, der i 1800-t. var et fælles græsningsoverdrev, nu med dæmning forbundet til land og opdyrket.

Hindgavl - længst mod vest ligger den bakkede og skovklædte Hindsgavlhalvø med Hindsgavl Hovedgård. En stor del jord og skov herfra er købt af kommunen og udstykket til parcelhuskvarter, og bygningerne fungerer som kursus- og konferencecenter.

Forhistorie. I Middelfart Kommune er syv gravhøje bevaret, mens mindst ti storstensgrave og 34 høje er sløjfet. På stranden ved Fænø er der fundet et flintredskab, der af nogle tolkes som en håndkile. Fra Fænø stammer også det mest imponerende flintarbejde fra Danmarks oldtid, nemlig Hindsgavldolken. I Røjle Mose er der fundet et stort depot fra ældre bronzealder; det består af 43 slidte våben og redskaber af bronze, flest spydspidser og kornsegle. Nær Røjle Mose er desuden udgravet en boplads fra ældre bronzealder. Ved Skrillinge og Staurby findes bopladser og gravpladser fra ældre romersk jernalder.

Historie. Middelfart Kommune blev dannet i 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Kavslunde-Gamborg og Vejlby-Strib, Middelfart landdistrikt og Middelfart købstad, alle tilhørende Vends Herred.
Kirkerne i Gamborg, Kavslunde og Vejlby stammer fra den romanske periode og er bygget i rå kampesten på nær Vejlby, der er bygget af kampesten og granitkvadre. I 1911 blev Strib Kirke indviet og i 1914 Røjleskov Kirke, hvilket betød, at Strib-Røjleskov Sogn i 1918 blev udskilt fra Vejlby Sogn.
Kulturlandskabet er præget af at være en af de bedste kornegne på Fyn og rummer store landsbyer på de flade slettelandskaber; undtaget herfra er Røjlehalvøen og Hindsgavlhalvøen, der begge langt op i tiden har været skovdækket, og begge rummer en hovedgård.
Hindsgavl var oprindelig en kongelig borg, oprettet i 1200-t. Et større voldsted i kommunen er Højborg ved Gamborg, hvis navn måske antyder en forgænger for Hindsgavl. Den anden hovedgård er Billeshave, der er oprettet så sent som i 1600-t.s første halvdel af Erik Bille (d. 1641) til Kærsgård, men allerede 1804 blev den udstykket, og fæstegodset frasolgt. Efter 1926 blev en del statshusmandsbrug udstykket på dens tidligere jord.
På kysterne har Lillebælts strategiske betydning sat sig spor i en række skanser og befæstningsanlæg lige fra svenskekrigene i 1600-t. til 2. Verdenskrig, herunder også på Fænø og Fænø Kalv.
I Strib var der fra 1650 en færgegård med overfart til Fredericia.
I 1865 blev jernbaneforbindelsen Nyborg-Odense-Middelfart åbnet; der er station i Kavslunde. Året efter blev banen forlænget til Strib med færgeforbindelse til Fredericia indtil 1935. Da Lillebæltsbroen åbnede i 1935, flyttedes stationen i Middelfart til syd for byen, og banen førtes igennem til broen. 1911-66 eksisterede den nordvestfynske bane med forbindelse fra Middelfart over Brenderup til hhv. Odense og Bogense. Der var stationer i Røjle og Kustrup samt et trinbræt ved Staurby.

Middelfart by ligger ud til både Lillebælt og Fænø Sund. Gammel Havn har ved Lillebælt et bassin fra 1830'erne, der i begyndelsen af 1900-t. blev udvidet mod øst, hvor det fik større vanddybde. Efter åbningen af den gamle Lillebæltsbro i 1935 førtes trafikken syd om bykernen; siden åbningen af den nye Lillebæltsbro i 1970 har den været ført nord om byen. Byens udbygning er overvejende sket mod øst, og for boligområdernes vedkommende desuden mod syd. I syd ud mod Fænø Sund er udlagt et større fritidsanlæg med bl.a. marina og golfbane. Middelfart har størstedelen af kommunens samlede industri, og byen har ud over et erhvervsareal ved havnen udlagt et stort erhvervsareal mod øst i tilknytning til motorvejen. Desuden rummer byen bl.a. social- og sundhedsskole og et sygehus med en særskilt psykiatrisk afdeling.
Den ældste bydel ligger ved Gammel Havn og omgiver Algade, byens hovedgade, der løber parallelt med kysten. Her ligger også Middelfart Kirke og flere gamle bygninger, bl.a. bindingsværkshuset Henner Friisers Hus, byens ældste hus, opført ca. 1575-1600, som rummer Middelfart Museum. Vest herfor ligger det tidligere enkesæde under Hindsgavl Slot, Grimmerhus, hvor der er indrettet et keramikmuseum (1994).

Middelfart Kirke,
der har været indviet til Sankt Nikolaj, har en kompliceret bygningshistorie med kor fra et senromansk anlæg, tårn opført i flere etaper siden 1300-t. og tredelt skib fra tiden efter 1475. I den rigt skårne altertavle fra ca. 1650 er indsat malerier af C.W. Eckersberg fra 1842; den samtidige døbefont af H.W. Bissen er formet i marmor som en engel. Fire kæbeben af en hval, der blev fanget i Middelfart Sund 1603, er ophængt i tårnrummet.

Historie. Middelfart omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog 1231, og de ældste kendte købstadsprivilegier er fra 1496. Byen har antagelig allerede før 1200-t. været overfartssted mellem Fyn og Jylland, og færgefarten spillede en central rolle indtil 1872, da jernbanefærgen Strib-Fredericia blev taget i brug. Det frugtbare opland, en stor studeeksport i især 1500-t. og en omfattende kornhandel i 1800-t. dannede grundlag for byens handel og håndværk. Derudover har Middelfart haft meget fiskeri; særlig kendt er marsvinefangsten, der blev drevet fra 1500-t. indtil 1890'erne. Omkring 1800 havde byen en blomstrende klædeindustri, men først efter 1890 blev den en egentlig industriby med Hess & Søns Jernstøberi og en filial af Nordiske Kabel- og Traadfabriker (NKT) som dominerende virksomheder. Disse gav sammen med statshospitalet, der blev oprettet i 1888, anledning til en stærk befolkningstilvækst frem til 1. Verdenskrig. Også bygningen af den gamle Lillebæltsbro 1928-35 gav en betydelig byvækst.

Oplev andre fyske byer
Bogense
Nyborg
Odense
Fåborg
Assens

 

 

 

Nyhedsbrev
Din mailadresse her under:
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

 


Kulturkalender
Kulturens Venner ApS
CVR: 29 42 33 69
Send en mail - hurtigt svar