Opret gratis profil nu
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

Nyhed: Kulturkalender

 
Roskilde
- seværdigheder
- Roskilde Domkirke
- Roskilde Festival
Roskilde.dk - kommunens website
Visit Roskilde - turistinformation
Wikipedia - om Roskilde

Seværdigheder - attraktioner - oplevelser 

Roskilde er en af Danmarks mest historiske byer, for her lå i middelalderen kongsgården og dermed magten i Danmark.
Roskilde var uofficielt Danmarks hovedstad i middelalderen - København blev først hovedstad i 1419.
Biskop Absalon lod domkirken opføre og den blev kongelig begravelse i 1400-tallet.
Sejltur med Sagafjord på fjorden, Vikingeskibsmuseet, klosteret og byen i sig selv.
Hvis vi skraber den moderne tid og udvikling væk, ja så har vi Lise Nørgaard og Matador serien.

Roskilde er altid nærværende - velkommen.
Roskilde Turistbureau - Stændertorvet 1
Roskilde. Tlf. 46 31 65 65

Roskilde er en af Danmarks ældste byer, som i middelalderen lå centralt på Sjælland og godt beskyttet i bunden af Roskilde Fjord. Vikingeskibene kunne hurtigt komme ud af fjorden og videre til Østersøområdet og nord om Danmark.
Roskilde var Danmarks hovedstad i 1200- og 1300-tallet. Her lå kongsgården hvor vikingekongerne holdt til. København blev først hovedstad i 1417.
Disse historiske rødder givet Roskilde en kulturel oplevelse, som vi kan glæde af i nutiden. Du kan (gen)opleve fortiden ved at besøge Domkirken, Vikingeskibsmuseet og Roskilde Museum
Roskildefestivallen er yderligere med til at gøre byen kendt. Festivallen tiltrækker hver sommer 80.000 deltagere og her har nogle af musikhistoriens største navne optrådt.
Gågaden er Algade med specialebutikker og Hotel Prindsen. Fra Stændertorvet vil du helt sikkert blive draget af domkirken spir til at besøge Domkirken og se de mange grave for vore konger og dronninger. Det er Danmarkshistorie så det basker.
Stændertorvet, Algade, Skomagergade, Hestetorvet og andre gader er det middelalderlige gadenet. Bybrande har udradert middelalderens huse, de nuværende er fra 1800- og 1900-tallet.
Ned mod fjorden ligger Byparken og Folkeparken, som er anlagt på gammel kloster- og kirkejord. En del af Byparken er udlagt som markfelt med bl.a. korn og blomster; et overraskende element tæt på byens centrum.
Ned ved fjorden ligger Vikingeskibsmuseet og de mange vikingebåde, som museets forening har bygget de sidste årtier.

Roskilde domkirke, der formentlig er den fjerde kirke på dette sted, blev påbegyndt under Biskop Absalon i 1170. Den treskibede bygning af røde munkesten i blandet romansk og gotisk stil er 85 m lang og i kirkens indre 24 meter høj. Byggeriet blev afsluttet i begyndelsen af 1400-tallet. Siden 1400-tallet har domkirken været de danske kongers gravkirke; 38 regenter er bisat her, hovedsageligt i gravkapeller. På-sydsiden ligger De hellige tre kongers kapel i to stokværk fra 1462 med tvillingegavl ved siden af den sengotiske forhal. De fire hvælv bæres af granitpille, hvor man kan aflæse forskellige danske og udenlandske monarkers højde. Kalkmalerier fra 1480. Chr. I, Chr. III og Fr. II samt deres hustruer ligger begravet i dette kapel under pragtfulde monumenter af marmor og alabaster.
Roskilde Domkirkes hjemmeside
Wikipedia - om Roskilde Domkirke

Roskilde museum, der blev grundlagt 1929 og åbnet 1931, er kulturhistorisk museum for Roskilde og omegn. Det rummer rige arkæologiske samlinger fra oldtid og middelalder; de øvrige faste udstillinger omhandler bl.a. Heden og hedebosyning, legetøj fra 1800-tallet og forfatteren Gustav Wied, der boede i byen 1897-1914. Siden 1982 er Roskilde Museums Købmandsgård, Brdr. Lützhøfts Eftf., drevet som levende museum med butikssalg fra et genskabt varelager svarende til tiden ca. 1910-20.
Roskilde museums hjemmeside

Roskilde Kloster
Den Skeel-Iuel-Braheske Stiftelse blev oprettet 1974 ved en sammenlægning af Roskilde Adelige Jomfrukloster og Odense Adelige Jomfrukloster. Klostret yder bolig for både kvinder og mænd, enlige såvel som ægtepar. Det har til huse i den trefløjede Sortebrødregård (midterdelen er formentlig fra midten af 1500-tallet), der rummer bl.a. fine interiører og en stor malerisamling.
Roskilde Kloster - hjemmeside

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er Danmarks specialmuseum for skibe og søfart i oldtid og middelalder. Museet består af en udstillingshal, Vikingeskibshallen, og et fritliggende museumsanlæg, Museumsøen. Vikingeskibshallen, der rummer de fem Skuldelevskibe, er tegnet af Erik Christian Sørensen. Hallen åbnede for publikum i 1969 og blev fredet i 1997. Det nye museumsanlæg omfatter et havneanlæg til museets samling af vikingeskibskopier og traditionelle nordiske småbåde samt en ø med bl.a. bådeværft, bygninger til undervisnings- og publikumsaktiviteter samt et arkæologisk værksted. Anlægget blev indviet i 1997, og i den forbindelse skiftede museet navn fra Vikingeskibshallen til sit nuværende.
Vikingeskibsmuseets hjemmeside

Vor Frue kirke rummer dele af en oprindelig treskibet frådstensbygning med apsider på både kor og sideskibe, sandsynligvis opført for biskop Svend Nordmand (1073-88). Gennem middelalderen var Vor Frue Kirke dels sognekirke, dels kirke for et benediktinernonnekloster (ca. 1160) og blev flere gange udvidet. Efter Reformationen blev den atter reduceret, formentlig bl.a. ved bybranden 1599, og hårdhændet restaureret i 1865. Altertavle og prædikestol er skåret af Roskildemesteren Brix Michgell i 1620'erne.

Lejre Forsøgscenter - blev etableret i 1964 som arkæologisk forsøgsstation. De sidste år er der sket meget Sagnlandet og nu er her oplevelser for hele familien. Kæmpe oplevelser - se videre på
Lejre Forsøgscenter


Roskilde Festival
Hver sommer svulmer Roskilde op til tre- eller firedobbelt størrelse, når det i juni-juli er tid til Roskilde Festival, der hvert år afholdes over fire dage på Dyrskuepladsen. Festivalen blev afholdt første gang i 1971 med inspiration fra bl.a. Woodstockfestivalen i USA i 1969 og Thylejren i Danmark i 1970. Den første festival blev en publikumssucces, men en økonomisk fiasko. Det udløste en reorganisering i 1972, og siden 1973 har enearrangøren været Roskildefonden, der blev dannet i 1965 med det formål "at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde".
I de første år havde festivalen én scene og 10.000-30.000 deltagere. I midten af 1990'erne kulminerede festivalen i størrelse med over 100.000 deltagere pr. dag i fire dage, otte scener, ca. 20 hektar publikumsareal og næsten 100 hektar til camping og parkering. Den var da den største rockfestival i Europa med halvdelen af gæsterne fra Danmark og resten fra især Sverige, Tyskland, Norge, Finland og USA.
Med mange frivillige medarbejdere og et tæt samarbejde med lokale foreninger og organisationer har festivalledelsen både musikalsk og organisatorisk magtet at føre festivalen gennem skiftende vilkår, ikke mindst i den musikalske udvikling fra beat til rock, punk, techno og verdensmusik.
Roskilde Festival - hjemmeside


Roskilde web oplevelser
Dansk Vandrelaug - Roskilde afdeling
Roskilde Festival gruppen - leverer frivilligt personale
Danhostel Roskilde - ligger skønt på havnen
Roskilde Festival Højskole - nyt tiltag
Roskilde Golfklub - måske noget for dig
Tripadvisor - oplevelser i Roskilde
Kulturens Venner - byvandring i Roskilde
Sjællandske Medier - nyheder i Roskilde

Historie
I Roskilde-egnen ligger 14 gravhøje, mens 15 er sløjfede. Langs Roskilde Fjord ligger et stort antal bopladser fra seneste del af ældre stenalder. Storstensgrave, både dysser og jættestuer på især fjordens østside vidner om bebyggelse i yngre stenalder. Fra omkring Kristi fødsel findes jernalderfund i stort tal, bl.a. bopladsfund, der kan opfattes som forløbere for flere af de senere landsbyer Himmelev, Veddelev, Svogerslev og Vindinge. Bebyggelsen ved Veddelev udviklede sig i løbet af yngre jernalder til en kystbaseret anløbsplads. Inden for Roskilde bys middelalderlige bygrænse er der gjort fund fra både sen bronzealder og jernalder, dog uden at det er muligt at påvise en egentlig bosættelse.

Andre skønne byer på Sjælland
Køge
Sorø
Ringsted
Næstved
Vordingborg
 
 

Nyhedsbrev
Din mailadresse her under:
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

 


Kulturkalender
Oct
12:00
Bank & Sparekassemuseet - 23/10
Onsdag 23. oktober kl. 12.00
Besøg Bank & Sparekassemuseuet på Christianshavn, som er et kik ind i 1800-tallets bankvæsen. Se Privatbankens første direktør C.F. Tietgens kontor.
Med ori
Oct
11:00
Rundetårns hemmeligheder - 27/10
Søndag 27. oktober kl. 11.00
Alle kender Rundetårn og har travet op til toppen og nydt udsigten.
Men kender du til Rundetårns historie og hemmeligheder.
Rundetårns omviser Er
Oct
13:00
Rundetårns hemmeligheder - 27//10
Søndag 27. oktober kl. 13.00
Alle kender Rundetårn og har travet op til toppen og nydt udsigten.
Men kender du til Rundetårns historie og hemmeligheder.
Rundetårns omviser Er
Nov
17:00
Carlsbergbyen - god oplvelse - 26/11
Tirsdag 26. november kl. 17.00
Carlsbergbyen er en ny og supermoderne bydel, her kommer 8 højhuse, hvoraf det første Bohrs Tårn står færdig, en professionshøjskole, 22 forskerboliger, ny S-
Nov
00:00
Kulturguiden
Kulturguiden - hvad der sker i København. Jazz - film - kunst - cooking - Pridefestival og meget mere. Klik og læs mere.
Kulturens Venner
Dec
00:00
Oplev Odense
Odense - her sker altid noget. Festivaller, udstillinger, teater, koncerter og meget mere. Tag en weekend i Odense.
Kultur Odense
Jan
16:45
Folketinget og Snastinget - 14/1
Tirsdag 14. januar kl. 16.45
Oplev en historisk rundtur omkring Christiansborg (Slotsholmen), derefter dagens ret i Snapstinget og kunstomvisning i Folketinget. Det er en fantastisk oplev
Jan
17:00
Politigården - god oplevelse - 21/1
Tirsdag 21. januar kl. 17.00
Politigården er opført i årene 1918-24. Bygningen ser kold og lukket udad til. Indenfor åbner Politigården sig med gårde, som indrammes af klassiske søj
Jan
17:00
Politigården - en god oplevelse - 29/1
Onsdag 29. januar kl. 17.00
Politigården er opført i årene 1918-24. Bygningen ser kold og lukket udad til. Indenfor åbner Politigården sig med gårde som indrammes af klassiske søjle
Feb
17:00
Politigården - en god oplevelse - 18/2
Tirsdag 18. februar kl. 17.00
Politigården er opført i årene 1918-24. Bygningen ser kold og lukket udad til. Indenfor åbner Politigården sig med gårde som indrammes af klassiske søj
Kulturens Venner ApS
CVR: 29 42 33 69
Send en mail - hurtigt svar