Opret gratis profil nu
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

Nyhed: Kulturkalender

 
Helsingør
- seværdigheder
- Kronborg
Helsingør.dk  kommunens website
Visit Helsingør - turistinformation
Wikipedia - Helsingør
Helsingør Leksikon - spændende læsning 

Seværdigheder - attraktioner - oplevelser

Helsingør er en kulturby med dybe rødder i historien. Byen blev kendt allerede i 1400-tallet, da kong Erik af Pommern indførte Øresundstolden og byggede en forsvarsborg.  Alle passerende skibe lagde til, kaptajnerne betalte den forhadte Øresundstold og der blev handlet til den videre færd.
Siden kom Kronborg Slot til og Sheakespeare skrev sin historie om Hamlet.
Helsingør blev en rig  og kendt by op gennem middelalderen.

Øresundstolden gav de danske konger indtægter til at opføre slottene Rosenborg, Frederiksborg og Kronborg.
I 450 år lagde handelsskibe til kajs, betale den pligtige Øresundstod og handlede til den videre færd.
Nu lægger de store krydstogtskibe til i Helsingør og byen er nu ved at anlægge en ny krydtogtskaj. I 2022 forventes 20 anløb om året.

Seværdigheder
Flynderupgaard
Helsingør Bymuseum 
Helsingør Domkirke
Kronborg Slot
Montebelloobservatoriet
Museet for Søfart
Skibsklarergården
Værftsmuseet
 
Udenfor Helsingør
Louisiana Kunstmuseum
Ringovnen Nivaagaard
Rudolp Tegners Museum

Kulturværftet
Engang var Helsingør Skibsværft omdrejnings punktet for byens økonomi, arbejdspladser og handel. Værftet blev nedlagt og nu hedder det Kulturværftet.
Kulturværft er et dynamisk kulturhus med koncerter, teater, kulturoplevelser, hovedbibliotek, m.m.

Museet for Søfart
Er indrettet i en tidligere tørdok foran slottet og Handels og Søfartsmuseet på Kronborg flyttede hertil i 2013.
Museet for Søfart er tegnet af arkitektfirma BIG - Bjarke Ingels Group.
 
Merman - en bror til Den lille havfrue i København har fået en bror Merman, som sidder yderst på en af havnemolerne og omgivet af skrigende måger, turister og færger.
Helsingør Turistinformation byder velkommen på adressen Allegade 2, lige foran Kulturværftet.

Byvandring i Helsingør
Vi begynder ved den prægtige Jernbanestation opført i 1891 i den kendte Rosenborg stil. Fra stationen fører 3 jernbaner  til henholdvis København, Hillerød og Nordbanen til Gilleleje.
Overfor stationen ligger den gamle Toldkammer bygning og for enden af Strandgade ligger Skibsklarergården.
Gå gennem smalle Brostræde og prøv gerne den populære Brostræde Is. Der er sikkert en lille kø foran butikken, men det er værd at vente i køen for at smage den gode is og hjemmelavede vafler.
Længere fremme ligger Stengade som er handelsgade tilbage til middelalderen. Læg mærke til flotte Helsingør Rådhus i røde mursten.
På Axeltorv står skulpturen af Erik af Pommern og skuer ud over den by han grundlagde for 500 år siden.
Engang var her livlig handel med kød, fisk, grønsager, dyr og meget andet. I nutiden er pladsen præget af butikker og restauranter med udeservering.
Danmarks Tekniske Museum flyttede i 2002 til det gamle industrikvarter syd for byen. Det Tekniske Museum flytter snart til det nu nedlagte Svanemølleværk i København.

Helsingør Loppetorv - hver lørdag kl. 10 - 15 i sommerhalvåret - fra april til oktober.
På Simon Spies Plads og Stengade, Svingelport, Strandgade m.v.
Læs mere

Gallerier - kunsthåndværk
Nordsjælland er et mekka for art lovers. Maleri, skulptur, smykker og meget mere.
Læg gerne vejen forbi de flotte gallerier og dygtige kunsthåndværkere
Se liste gallerier i Nordsjælland
Kronborggallerierne

Kirker og klostre
I 1400-tallet var Helsingør et åndeligt centrum, da der blev grundlagt tre klostre, af ordnerne franciskaner, dominikaner og karmeliter.

Sankt Olai Kirke blev i 1961 Helsingør Stifts domkirke. Den rummer rester af en teglstensbygning fra 1200-tallet, men står efter to store udvidelser i perioden 1400-1521 som en treskibet basilika med flere samtidige tilbygninger, bl.a. lensmand på Krogen Johan Oxes anseelige Trefoldighedskapel fra ca. 1480. Tårnspiret, "Helsingørs Jomfru", fra 1615 blæste ned i 1737 og nyopførtes i 1898. Kirken er usædvanlig rig på inventar og gravminder: to husaltertavler, skænket af Birgitte Gøye og Herluf Trolle, en prædikestol, skåret af Jaspar Matiessen 1567, med himmel fra 1624, og en altertavle i bruskbarok fra ca. 1664 af Lorentz Jørgensen. Korgitteret i bruskbarok er fra 1652-53, messingdøbefonten (skænket 1579) står i et overdådigt udsmykket fontelukke fra 1655-56.
Skt. Olai Kirke - hjemmeside
Wikipedia - om Skt. Olai Kirke

Sankt Mariæ Kirke er opført som en del af et karmeliterkloster, stiftet af Erik 7. af Pommern 1430. Det treskibede langhus i tegl med fornemme blændingsgavle rummer stærkt restaurerede kalkmalerier fra ca. 1480-90, en anseelig altertavle i stenmalet træ fra 1637 samt en kongestol og et rokokopulpitur fra hhv. 1600-tallets og 1700-tallets midte. Det fornemme barokorgel, som Diderich Buxtehude spillede på 1660-68, er restaureret og delvis rekonstrueret 1995-97. En altertavle med portrætter af Christian 2. og dronning Elisabeth befinder sig ligesom en emaljeret kalk og disk nu på Nationalmuseet.
Skt. Mariæ Kirke hjemmeside
Helsingør Leksikon - om Skt. Mariæ Kirke

Utzons arkitektur i Helsingør
Arkitekt Jørn Utzon er mest kendt for Operahuset i Sydney, men har mange flere prisbelønnede værker (bygninger) fra tegnebrædtet.
Hammershøi Hus - i centrum af Helsingør - er blevet fredet. Jyllands Posten
Romerhusene - klyngehuse - tegnet af Utzon 1957-61. Ejerforeningens hjemmeside
LO Skolen - hotel, uddannelses og konference center. LO kolens hjemmeside

Marienlyst Slot - er en lille arkitektonisk perle, som med en enestående udsigt over Øresund ligger umiddelbart nord for Helsingør. Den miderste del, midtrisalitten, er opført i 1588 af Frederik 2., som også var bygherre på Kronborg Slot. Som bygningen fremtræder i dag, er den opført i årene 1759-63 af den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, for overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, der i virkeligheden optrådte som "stråmand" for Frederik 5. Bygningen blev som den første herhjemme skabt i den helt nye klassicistiske stil, Louis Seize stilen, som først lige var begyndt at komme på mode i Frankrig.
Datidens kongelige brugte Marienlyst Slot som et lyst- og jagtslot, og det har fået navn efter Frederik 5.'s anden dronning, Juliane Marie.
De enkle, fornemme og smukke interiører er bevaret, og Marienlyst Slot danner rammen om den malerkunst, der siden midten af 1800-årene og frem til i dag, er skabt i området. Desuden vises skiftende kunst- og kunsthåndværkudstillinger, ligesom der er skabt tradition for større juleudstillinger.
I dag ejes slot og park af Helsingør Kommune.
Helsingør Leksikon - om Marienlust Slot

Danmarks Tekniske Museum - her kan man tilfredsstille sin trang til viden om teknik og mekanik og få svar på spørgsmål om elektricitet, biler, fly, gamle håndværk, patenter, computere og meget andet. Museet giver børn en forståelse for den moderne verdens teknik og en chance for med egne øjne at se og i nogle tilfælde at prøve ny og gammel teknik, f.eks. kan man afprøve den opstilling, H.C. Ørsted lavede i 1820, som førte til opdagelsen af elektromagnetisme.
Museet er nu samlet på en adresse sammen med Danmarks Flyvemuseum og Trafikmuseet i 8.000 m² store haller i det sydlige Helsingør. Her kan man ud over de permanente udstillinger se nye særudstillinger og arbejdende værksteder. Da tre ud af museets fem haller ikke er opvarmet, er det en god ide at klæde sig varmt på ved besøg om efteråret, vinteren og det tidlige forår.
Teknisk museum - hjemmeside
Helsingør Leksikon - om Teknisk Museum

Kronborg (1577 Kroneborg) var tidligere kongeligt slot i Helsingør. De tidligste efterretninger om en borg på næsset eller "Krogen" ved Helsingør er fra 1427, få år efter at Erik 7. af Pommern var begyndt at opkræve afgift af alle forbisejlende skibe i Øresund. Det senmiddelalderlige borganlæg bestod af en ringmur bygget over et kvadratisk grundrids med enkelte stenhuse langs indersiden. Ringmuren er endnu til dels bevaret i det nuværende slots ydermure, og der findes desuden rester af tre huse i nord-, vest- og sydfløjen.
1574-76 lod Frederik 2. nye fæstningsværker opføre uden om ringmuren. Samtidig påbegyndte kongen en stor ombygning af borgen, som ved færdiggørelsen i 1585 var forvandlet til et prægtigt slot med tårne og spir i nederlandsk renæssancestil. Hovedportalen stammer fra Skanderborg Slot, overført i 1576. Hans van Paeschen forestod første del af byggeriet, hvor slottet rejste sig med røde mure prydet med detaljer i sandsten. 1577 blev arbejdet overdraget Antonis van Opbergen, som lod facaderne beklæde med sandsten og tagene kobberdække; samme år fik slottet navnet Kronborg. I slotsgården opstilledes 1583 en pragtfontæne af Georg Labenwolf (fjernet som svensk krigsbytte 1659).
Indvendig lod Frederik 2. slottet pragtfuldt udstyre, bl.a. med Nordeuropas største dansesal, hvortil der blev vævet 40 billedtæpper efter forlæg af Hans Knieper med fremstillinger af 100 danske konger, de såkaldte Kronborgtapeter; 14 er endnu bevaret, de syv ophængt på Kronborg).
I sydfløjens stueetage indrettedes en slotskirke, hvis oprindelige inventar til dels er bevaret, mens de øvrige pragtinteriører fra Frederik 2.'s tid gik tabt ved en brand i 1629. Christian 4. lod slottet istandsætte ved Hans van Steenwinckel d.y. og nyindrettede flere sale; Kongens kammer fik loftsmalerier af Gerrit van Honthorst, der også udførte en række fædrelandshistoriske malerier til udsmykning af slottet (bortført af svenskerne 1659).
Kronborg anvendtes 1785-1923 primært som kaserne. 1926-34 blev det gennemgribende restaureret ved Magdahl Nielsen, som bl.a. retablerede den store sal. En del af slottets rum er blevet udstyret med møbler, malerier (bl.a. fra Rosenborg Slot) og gobeliner, særlig fra 1500- og 1600-tallet, og fungerer nu som museum. Siden 1915 har det også rummet Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Fra slutningen af 1500-tallet og helt op i 1800-tallet blev det bastionære fæstningsværk udbygget for at være på højde med udviklingen i det europæiske fæstningsbyggeri. 1583-85 blev den nordvestre bastion bl.a. udbygget med underjordiske kasematter. Efter svenskernes bombardement og indtagelse af Kronborg 1658-59 udbyggedes fæstningen med Kronværket, hvis bastioner er bygget over et grundrids som en tretakket krone. På terrænet mellem fæstningsvolden og den indre voldgrav opførtes fra 1600- til 1900-tallet adskillige kasernebygninger, hvoraf flere endnu er bevaret, bl.a. Kronværksporten af Lambert van Haven (1689-91) med flankerende magasinbygninger (1733) og et krudtmagasin (1732). Garnisonen på Kronborg blev nedlagt i 1991.
Ryet om Frederik 2.'s pragtslot spredtes vidt ud i Europa og nåede også Shakespeare, som lod Kronborg danne ramme om de tragiske begivenheder i skuespillet Hamlet.
Sagnfiguren Holger Danskes navn er ligeledes knyttet til stedet; i kasematterne står en skulptur af den sovende nationalhelt, udført 1907 af H.P. Pedersen-Dan. For nylig er det dog kommet frem, at den danskeste af danske sagnfigurer måske i virkeligheden stammer fra Ardennerne. De gamle heltekvad blev mundtligt overleverede, og så kan Ardennois nemt lyde som a danois.
Kongelige Slotte - om Kronborg
Wikipedia - om Kronborg

Helsingør web oplevelser
Tripadvisor - seværdigheder i Helsingør
Danmarkshistorien - om Helsingør
Store Danske Encyklopædi - om Helsingør 
Bo Bedre - seværdigheder i Helsingør


Historie
Helsingør er en af Danmarks betydeligste byer siden middelalderen, den nævnes første gang som købstad 1231 i Kong Valdemars Jordebog.
Mens Halland, Skåne og Blekinge tilhørte Danmark, lå Helsingør centralt på det sted, hvor overfarten til Skåne var kortest.
Passerende handelsskibe provianterede, fiskeriet var i vækst, og med overfarten til Skåne var Helsingør en by med vækst. I 1426 fik Helsingør nye vægtige købstadsprivilegier, og Erik 7. af Pommern befalede, at omkringboende borgerne skulle flytte til byen. Omkring Sankt Olai Kirke og borgen voksede den nye by Helsingør frem. Byens gadeplan var regelmæssigt anlagt, som på et skakbræt. Foruden mange handelsgårde omfattede byplanen også tre klostre.
Byens storhedstid begyndte i 1429, da Erik af Pommern indførte en Øresundstold, som blev opkrævet af skibe, der sejlede gennem sundet. Samtidig provianterede skibene, og det gav et rigt handelsliv.

Tolden pålagde alle skibe, der sejlede igennem Øresund, at betale en afgift til kongen. Magtmidlet bag opkrævningen blev den nyopførte borg, Krogen, der efter en ombygning i 1577 skiftede navn til Kronborg. Som en direkte følge af klareringen af Øresund opstod en omfattende sundhandel, der blev en givtig, men også udsat velstandskilde for Helsingørs borgere. Tilbageslag ramte Helsingør hårdt, når sundtrafikken aftog i krigstid, eller når byen pga. de mange fremmede hærgedes af epidemier som i 1710-11, da en tredjedel af byens indbyggere blev ofre for pesten.

Øresundstolden fik mange udenlandske borgere til at slå sig ned i byen, og man levede i gode kår i den livfulde og til tider temmelig fordomsfrie by. En del kunne tyde på, at Helsingør var lidt hurtigere til at tilegne sig nye strømninger end andre byer, hvilket bl.a. afspejler sig i den velbevarede bygningskultur.
Med ophævelsen af Øresundstolden i 1857 var grundlaget for al klareringsvirksomhed med et slag borte, men det betød ikke, at det forretningsliv, der stod i forbindelse med den, også blev fjernet. I de følgende år kom der fortsat mange skibe til byen for at proviantere, og Helsingør fastholdt længe sin position som ordrehavn for de baltiske lande. Men det gik alligevel uafvendeligt tilbage for byen pga. overgangen fra sejlskibe til dampskibe, som via deres størrelse og uafhængighed af vejrliget ikke havde et reelt behov for at ankre op ved Helsingør.
Først med anlæggelsen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri i 1882 blev den stagnation, der havde ramt byen, vendt til fornyet fremgang og udvikling, der var underlagt den internationale skibsfart og de vekslende konjunkturer inden for verdenshandelen. Direkte som indirekte har byens liv, økonomisk, socialt og kulturelt, i meget høj grad været præget af værftet, hvis nybygningsafdeling lukkede i 1983.
Helsingør blev med indsættelsen af jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg-overfarten i 1892 og åbningen af Kystbanen på ny et betydningsfuldt led i Danmarks infrastruktur.

Andre byer i Nordsjælland
Frederiksværk
Hundested
Hillerød -
Frederikssund
Allerød
 

Nyhedsbrev
Din mailadresse her under:
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

 


Kulturkalender
Oct
12:00
Bank & Sparekassemuseet - 23/10
Onsdag 23. oktober kl. 12.00
Besøg Bank & Sparekassemuseuet på Christianshavn, som er et kik ind i 1800-tallets bankvæsen. Se Privatbankens første direktør C.F. Tietgens kontor.
Med ori
Oct
11:00
Rundetårns hemmeligheder - 27/10
Søndag 27. oktober kl. 11.00
Alle kender Rundetårn og har travet op til toppen og nydt udsigten.
Men kender du til Rundetårns historie og hemmeligheder.
Rundetårns omviser Er
Oct
13:00
Rundetårns hemmeligheder - 27//10
Søndag 27. oktober kl. 13.00
Alle kender Rundetårn og har travet op til toppen og nydt udsigten.
Men kender du til Rundetårns historie og hemmeligheder.
Rundetårns omviser Er
Nov
17:00
Carlsbergbyen - god oplvelse - 26/11
Tirsdag 26. november kl. 17.00
Carlsbergbyen er en ny og supermoderne bydel, her kommer 8 højhuse, hvoraf det første Bohrs Tårn står færdig, en professionshøjskole, 22 forskerboliger, ny S-
Nov
00:00
Kulturguiden
Kulturguiden - hvad der sker i København. Jazz - film - kunst - cooking - Pridefestival og meget mere. Klik og læs mere.
Kulturens Venner
Dec
00:00
Oplev Odense
Odense - her sker altid noget. Festivaller, udstillinger, teater, koncerter og meget mere. Tag en weekend i Odense.
Kultur Odense
Jan
16:45
Folketinget og Snastinget - 14/1
Tirsdag 14. januar kl. 16.45
Oplev en historisk rundtur omkring Christiansborg (Slotsholmen), derefter dagens ret i Snapstinget og kunstomvisning i Folketinget. Det er en fantastisk oplev
Jan
17:00
Politigården - god oplevelse - 21/1
Tirsdag 21. januar kl. 17.00
Politigården er opført i årene 1918-24. Bygningen ser kold og lukket udad til. Indenfor åbner Politigården sig med gårde, som indrammes af klassiske søj
Jan
17:00
Politigården - en god oplevelse - 29/1
Onsdag 29. januar kl. 17.00
Politigården er opført i årene 1918-24. Bygningen ser kold og lukket udad til. Indenfor åbner Politigården sig med gårde som indrammes af klassiske søjle
Feb
17:00
Politigården - en god oplevelse - 18/2
Tirsdag 18. februar kl. 17.00
Politigården er opført i årene 1918-24. Bygningen ser kold og lukket udad til. Indenfor åbner Politigården sig med gårde som indrammes af klassiske søj
Kulturens Venner ApS
CVR: 29 42 33 69
Send en mail - hurtigt svar