Opret gratis profil nu
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder


 
Kulturkalender
Kulturens Venner ApS
Off. reg. CVR 29 42 33 69
Om Kulturens Venner
Private grupper
Send en mail. Hurtigt svar.



 

EbeltoftSeværdigheder - attraktioner - oplevelser

Visit Mols Bjerge
Ebeltoft by
Visit Djursland
Ebeltoft.dk - seværdigheder, shopping m.v.
Wikipedia - om Ebeltoft

 
Seværdigheder - attraktioner - oplevelser 
Købstadsidyllen Ebeltoft er en af Jyllands seværdige byer og yderst smukt beliggende på Djurslands sydøstlige hjørne.
En gåtur gennem Ebeltoft er som en tur gennem gamle dage med brostensbelagte gader, et rådhus fra 1576 og 
talrige bindingsværkshuse. Nattevægterne går om natten i sommermånederne.
Det velbevarede købstadsmiljø findes kun få steder i Danmark.
Andre seværdigheder er Fregatten Jylland, Glasmuseet og Ree Dyrepark.

Vægterne - holder de gamle traditioner i live - de står på trappen til det gamle rådhus og synger kl. 20. 21 og 22 i sommerperioden. De synger de vers der passer til timen. De får også en hyggesnak med de mange turister, der overværer vægtersangen. Læs mere her

Bymiljø
I Ebeltoft er der talrige velholdte bindingsværkshuse og baggårde fra 1700-tallet og smalle, brolagte gader og stræder.
Ebeltoft har et af Danmarks bedst bevarede købstadsmiljøer, og det siger ikke så lidt.
Kirken ligger for enden af Kirkegade i den sydlige del af byen ? den er fra middelalderen og har fine kalkmalerier fra 1400- tallet.

Det Gamle Rådhus - er den kendteste bygning, charmerende placeret i midten af byen som klenodiet, og omkranset af tilsvarende huse og bygninger.
Opført 1789 som bindingsværkshus oven på kældrene (fangekælder) af et rådhus fra 1576.
I dag er Det Gamle Rådhus egnsmuseum og her udstilles bl.a. falske penge fra 1300-tallet. Det er mulig at blive bryllupsviet på Rådhuset.
Postgården bag rådhuset har etnografiske samlinger fra bl.a. Thailand.
Wikipedia

Ebelfestival - er aktiviteter i efterårsferien - uge 42 - hvert år. Festivallen giver gode oplevelser og viden om æbler og om Ebeltofts historie og kultur. Festpladsen byder på musik og salg fra boder.
Festivallen organiseres af foreningen af samme navn. 

Skandinavisk Dyrepark ligger i Kolind, hvor man kan opleve mere end 100 forskellige dyrearter fra hele verden. Dyrene lever under næsten naturlige forhold i parkens storslåede natur.
Skandinavisk Dyrepark hjemmeside

Fregatten Jylland ligger som en flot velkomst, når man kommer ind ad Strandvejen. Skibet blev bygget i 1860 på Orlogsværftet i København, som det sidste træskib i Danmark. Skibet gik på "pension" i 1908 og kom nogle år senere til Ebeltoft. Der er bygget ny museumsbygning, og skibet er renoveret.
Fregatten Jylland hjemmeside

Glasmuseet Ebeltoft - er Nordens betydeligste museum for glas og brugskunst. Glasmuseet i Ebeltoft har en fast samling på 1.200 glasværker, udført af 600 kunstnere fra 40 lande. Museet er udvidet et par gange siden det blev grundlagt, desuden een glashave og glashytte (oplev hvordan glas fremstilles). Der afholdes særudstillinger flere gange årligt.
Hjemmeside    Artikel om Glasmuseum Ebeltoft

Sommerhuse og feriebyer
Djursland er populært ferieområde, derfor mange sommerhuse og ferieboliger til udlejning.
Øer Maritime Ferieby - Danland - ferie på vandet
Guide til strande på Djursland - skønne strande
Ebeltoft - Feriehus udlejning - skønne sommerhuse
Sommerhuse Danmark - prøv en forlænget weekend

Ebeltoft web
Cykel Djursland - oplev naturen på cykel
Molsbiking - oplev det skønne Mols
Ebeltoft og Kajakklub -
Ebeltoft Kunstforening
Ebeltoft Apotek
Danhostel Ebeltoft - hyggelig og god overnatning


Lidt historie
Ebeltoft fik sine købstadsrettigheder af daværende kong Erik Menved i 1301. Det betød, at egnens handel skulle foregå i byen, hvor den kunne kontrolleres, og der skulle betales afgifter.
I 1500-1600 tallet var byen en betydelig søfartsby, som bl.a. levede højt på udskibning af tømmer fra de kongelige skove på Djursland. Under de mange krige i 1600-1700-tallet led byen hårdt. 1840-70 blev der opført mange grundmurede huse, som stadig præger bybilledet.
De første turister kom allerede i 1880'erne for at beundre købstadsidyllen. Lige siden har turismen haft stor betydning for Ebeltoft. Fra omkring 1850 kom der generelt et økonomisk opsving i samfundet, også for Djursland og Ebeltoft.
Ebeltoft ligger i Syddjurs Kommune.

Natur
Djursland er omgivet af hav på tre sider og indeholder næsten hele den danske natur.
Mols Bjerge er et uspoleret morænelandskab skabt under den sidste istid for tusinder af år siden. Et af Danmarks højeste landskaber, rig på fauna og flora og rig på fortidsminder. Et særpræget, smukt og dragende landskab
.

 

Artikler
 
 

   

Nyhedsbrev
Din mailadresse her under:
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

 


Kulturkalender
Kulturens Venner ApS
CVR: 29 42 33 69
Send en mail - hurtigt svar