Opret gratis profil nu
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

Nyhed: Kulturkalender

 
Hjørring
- seværdigheder
- Toppen af Danmark


 
Hjørring.dk - kommunens website
Visit Hjørring - turistinformation om byen
Toppen af Danmark - turistinformation - oplevelser for alle
Wikipedia - om Hjørring  

Seværdigheder - attraktioner - oplevelser 

Hjørring er den største by i Nordjylland med sine cirka 26.000 indbyggere.
Byen har ingen havn, men er omgivet af pragtfuld natur.
Få kilometer borte ligger Skagerak med sine feriebyer, brede sandstrande, ren luft og masser af aktiviteter for hele familien.
Hjørring er en levende handelsby med shoppingcenter Metropol, som i 2018 fejrer 10 års jubilæum.
Kulturlivet blomstrer i Hjørring, her er museum, kunstmuseum, teatre, sommerspil, dans og meget mere. 
Kulturoplevelser

En tur gennem Hjørring
Hjørring er en charmerende by med mange grønne parker tæt på centrum. Byen har mange kønne gadebilleder, især omkring de tre kirker, Sct. Hans, Sct. Olai og Sct. Catharinæ.
I centrum finder vi Vendsyssels Historiske Museum og Vendsyssels Kunstmuseum, også Metropol Shoppingcenter og Føtex.
Nord Energi Arena er hjemsted for Vendsyssel FF og Fortuna Hjørring.
Pynteligt bycentrum med hyggelige pladser og blomsterudsmykning.
Folkeparken - er et pragtfuld naturområde midt i centrum. Trafiksikker gå og cykelruter. 

Vendsyssels historiske Museum er landsdelsmuseum for Vendsyssel med udstillinger fra stenalder til nutid. Museumsbygningerne omkranser en idyllisk museumshave med rekonstruerede oldtidsgrave og andre fortidsminder.
Picnicplads med borde og bænke, hvor medbragt mad kan nydes. 
Vendsyssel Historiske Museum - hjemmeside
Wikipedia - om museet

Vendsyssel Kunstmuseum
Samlingen består af moderne kunst med tilknytning til Nordjylland. Malerier, en stor litografisk samling, skulpturer og kunsthåndværk. Der afholdes særudstillinger og  omvisninger.
Hjemmeside
Læs mere om Vendsyssels Kunstmuseum

Sct. Catharinæ Kirke ? ved Vestergade og Kirkestræde ? er den mest interessante, bygget som korskirke i midten af 1200-tallet og med smuk altertavle fra 1651. På kirkegården ses otte stensatte grave, der er ca. 2.000 år gamle.
I byens sydlige udkant ligger Folkeparken Kilden omkring den gamle helligkilde fra år 1100, Skt. Knuds Kilde, et stort anlæg med park, skov og søer i et kuperet terræn. Friluftsteater blev etableret i 1942, hvor Hjørring Sommerspil opfører årlige forestillinger i juni. Børn kan fiske i søerne.

Christiansgave
Parken Christiansgave mellem Skolegade og banegården er en af provinsens smukkeste byparker. Den lange Lindeallé mod øst er plantet i 1840'erne, men flere af de store træer nærmer sig formentlig de 200 år. Her er også mulighed for aktiviteter som skateboard, rulleskøjter, boccia og petanque. Desuden legeplads for mindre børn.

Hjørring Bjerge - et attraktivt naturområde i den nordlige del af Hjørring.
Det er fredede lyngklædte bakker i et moræne landskab. På vandrestierne trives kondiløbere og familer.

Her stod byens galge, som benyttedes sidste gang i 1822, da Thomas Thomsen Bisp blev henrettet ved halshugning.
Fra udsigtstårnet Bellevues platform (69 m o.h.) er der en storslået udsigt over Vestvendsyssel, og i klart vejr kan man se helt til Skagen.
Læs mere her

Toppen af Danmark
Nordjylland kaldes også for Lysets Land, da Kattegat og Skagerak genspejler lyset op i luften. Derfor søgte malerne til Skagen omkring 1900-tallet, pga. lyset og den pragtfulde natur.
Nordjylland ligger i læ af de norske fjelde og derfor nyder området godt af mange solskinstimer.
Nordjylland byder på mange gallerier og arbejdende kunsthåndværkere.

Seværdigheder omkring Hjørring
Hirtshals - den driftige fiskerihavn
Hirtshals Fyr - byens smukke vartegn
Bunkermuseet Hirtshals- stor oplevelse
Mårup Kirke - udsat kirke
Rubjerg Knude - et af Nordjyllands skønne vartegn
Nordsøen Oceanium
J.F. Willumsen Samlingen - på herregården Odden
Nordsøstien
Fontæne
Mosbjerg Landbrugsmuseum
Bellevue Observationscenter
Galleri Uggerby 
Lønstrup Smykkedesign

Uggerby Å  - er den 66 km. lange å, som snor sig gennem den Norjyske landskaber. 
I åen findes en stor bestand af havørred, bækørred, ål, skalle og gedde.
Specielt skal fremhæves åens havørredstamme, hvor gennemsnitsvægten ligger på ca. 5 kg.
Hjørring Sportsfiskerforening tilbyder fiskeri Uggerby Å, Varbro Å og Guldager Sø. 
Fiskekort kan købes på foreningens hjemmeside.
Kanosejlads mulig på en 50 kilometers strækning med skønne naturoplevelser.
Visit Nordjylland - om Uggerby Å
Uggerby Å - Sportsfiskerforeningens side
Uggerby Kanofart - kan leje her
Sindal Camping - kanoudlejning

Vennebjerg Fiskepark. - ligger nogle kilometer sydvest for Hjørring.
Fiskesøen er på 10.000 m2 og har en dybde på op til 2,5 m., det giver et godt fiskevand.
Vennebjerg Fiskepark ligger i et naturskønt, kuperet terræn med eng og med en righoldig fauna og flora. 
Putandtake - om Vennebjerg Fiskesø

Lidt historie
Nordjylland gemmer på flere hundrede oldtidsminder og dermed bevis for, at der har boet mennesker her siden stenalder, broncealder og i jernalder. Der var jo mange muligheder for beboelse og mad. Der er gjort fund af bopladser.
Byen Hjørring nævnes allerede omkring 1150 og blev benævnt som Hjõrr - i betydningen "sværd" - navn fra vikingetiden.
Hjørring indgik pr. 1. januar 2007 sammen med Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal i Hjørring Kommune.

Andre skønne Nordjyske byer
Skagen
Frederikshavn
Aalborg
Hirtshals
Nørre Sundby

 
 
 

Nyhedsbrev
Din mailadresse her under:
og glæd dig til invitationer,
gode tilbud og nyheder

 


Kulturkalender
Aug
00:00
Kulturhavn i København
Kulturhavn 2019 fester havnen med hundredvis af kulturoplevelser i alle byens havne . Kom og vær med til festlige oplevelser.
Kulturhavn
Aug
00:00
Cookingfestival CPH
Copenhagen Cookingfestival finder sted 23.-30. august. Nyd bordets glæder og samvær med andre ved de mange arrangementer i København.
CPH Cookingfestival
Aug
17:00
Vandring + vin
Arkens museumsinspektør fortæller om sommerens udendørs udstilling KROPPENS ARENA. Nyd et glas vin med andre deltagere.
Arken Kunstmuseum
Aug
14:00
Christianshavn 400 år - fødselsdagstur 31/8
Lørdag 31. august kl. 14.00
Christianshavn blev grundlagt af Christian 4. i 1618 og det er nu 400 år siden. Christianshavn er aldrig brændt, så her finder vi oprindelige gader og huse.
Sep
17:00
Dragør - skipperbyen yderst på Amager -
Søndag 1. september kl. 17.00
Dragør er skipperbyen yderst på Amager med de kendte gulmalede skipperhuse med røde teglstenstage og stråtækte fiskerhuse..
Byvandring rundt på havnen og
Sep
00:00
Golden Days Festival
Golden Days Festival 1989 sætter fokus på "Året 1989", hvad skete der. Jo bl.a. Berlinmuren faldt og Europa blev ét igen. Klik på link og se det store program.
Golden Days Festival
Sep
10:00
Christianshavn 400 år - fødselsdagstur 14/9
Lørdag 14. september kl. 10.00
Christianshavn blev grundlagt af Christian 4. i 1618 og det er nu 400 år siden. Christianshavn er aldrig brændt, så her finder vi oprindelige gader og huse. En
Sep
17:00
Assistens Kirkegården - tusmørketur - 25/9
Onsdag 25. september kl. 17.00
Københavnerne har begravet deres døde på Assistens Kirkegården i 260 år og det er begravet flere hundrede kulturpersonligheder, som nu er kulturminder.
Oct
09:45
Metroens hovedkvarter - god oplevelse - 9/9
Onsdag 9. oktober kl. 9.45
Metroselskabets administration og værksted ligger på Metrovej 3. Her overvåges hele Metronettet og værkstederne hvor togene repareres og klargøres. Kom m
Oct
17:00
Bondebyen + dagens ret - 7/10- FØRST PÅ SEPTEMBER
Onsdag 9. oktober kl. 17.00
Det begyndte med Bondebyen og kirken for 800 år siden. I 1766 kom Kongevejen til og i 1863 kom jernbanen til Lyngby.
Byvandring hør om kirken, møllerne
Kulturens Venner
Kulturens Venner ApS
CVR: 29 42 33 69
Send en mail - hurtigt svar