Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Haderslev - Visit Haderslev

Haderslev - Vojens - Gram

Haderslev.dk - kommunens website
Visit Haderslev - turistinformation
Wikipedia - om Haderslev


Turistguide for Haderslev
Seværdigheder - attraktioner - oplevelser


Haderslev ligger i naturskønne omgivelser omgivet af skove, marker, fjorde og Dammen. 
Haderslev blev grundlagt i middelalderen ved et vadested over fjorden.
På toppen af middelalderbyen ligger Domkirken og nedenfor de historiske gader med typiske gadenavne Storegade, Nørregade, Bispegade; Gravene, Jomfrustien og andre.
Det er gågader med strøgbutikker og parkeringspladser ved Damparken og Jomfrustien.
Oplevelser er den 800-årige Haderslev Domkirke, Haderslev Museum, Dammen, havnen, Slotsgade med små og skæve huse, og Ehlerssamlingen.
I ferie månederne afholdes om aftenen vægtergang i byens centrum.

Velkommen - besøg gerne
Haderslev Turistbureau -
sammen med Haderslev Bibliotek
Bispebroen 3. Haderslev
Tlf. 73 54 56 30

Top 10 seværdigheder Haderslev
Haderslev Domkirke 
Gl. Haderslev Kirke 
Historie Haderslev - byens historie
Ehlerssamlingen 
Von Oberbergs Hus
Slesvigske Vognsamling
Dambåden Helene
Damende - god mad og udsigt
Pahule Skov
Fjordbåden Dorothea
Årøsund - byen ved Lillebælt
Årø - Lillebælts perle

Skamlingsbanken - nationalt samlingssted
Christiansfeld - verdensarv i særklasse
Vojens - stationsbyen

Byvandring i Haderslev
Haderslev har 2 torve, Gravene og Torvet, som samler gaderne til en helhed.
Byen har huse fra 1500-tallet og frem til nutiden. De ældste huse er bindingsværkshuse, som fortæller om en rig købstad gennem århundreder.
Torvet hører til det ældste Haderslev, der opstod som handelsplads midten af 1100-tallet og her har handelen fundet sted i århundreder.
På Torvet ligger bygninger i hollandsk stil med gavlen mod pladsen og der var plads til boder og vogne på selve pladsen.
En stor bybrand i 1627 blev de rige købmandsgårde flammernes bytte. Men snart rejste sig nye bygninger og flere står endnu i dag.
Den prægtige domkirke blev opført på byens højeste punkt. Kirken blev flittigt brugt i katolsk tid i middelalderen. 
På Torvet står billedhugger Erik Heides 14 skulpturer på søjler (1987), som giver pladsen liv.
Læs videre om Torvet

På Gravene var der i århundreder en gravet kanal som forbandt Dammen med havnen og egentlig moseagtigt. Efterhånden blev presset på handelen på Torvet for stor og byrådet vedtog dræning af mosen og derved opstod Gravene som handelsplads.
Læs videre om Gravene
 
Gågader i Haderslev er bl.a. Storegade, Bispegade og Apothekergade.
I sommersæsonen arrangeres guidede byvandringer i den gamle bydel.
Slotsgade med toppede brosten og skæve sidegader giver et indtryk af byen for århundreder siden.
Bag facaden i Slotsgade 20 gemmer der sig et bindingsværkshus fra omkring 1577-1580, huset rummer Ehlers Samlingen.

Kunst i Haderslev
Haderslev Kommune og private virksomheder har flittigt støttet og investeret i billedkunst og skulpturer, hvis formål er at forskønne og berige fælles mødesteder i Haderslev og andre byer i kommunen.
Se kunstguide over skulptur i offentlig rum.
 
Haderslev Domkirke
Vor Frue Kirke ligger på det højeste sted i byen og knejser over byens tage som et vartegn for den smukke, gamle købstad.
Det er en gotisk hallekirke, som blev opført i 1200-tallet. Kirken blev først domkirke efter Genforeningen i 1920. Alterudsmykningen er middelalderlige figurer fra andre danske kirker.
Haderslev Domkirkes hjemmeside - se mere her
Wikipedia - om Haderslev Domkirke

Museum Sønderjylland - omfatter historiske museer, kunstmuseer og slotter i Sønderjylland.  
Haderslev Museum - er Sønderjyllands arkæologiske museum, som viser nogle af de fineste arkæologiske fund fra den sønderjyske muld – bl.a. Danmarks ældste grav, prægtige våbenfund fra Ejsbøl Mose og dele af Hansborg Slot fra midten af 1500-tallet.
De historiske samlinger omfatter folkedragter, inventar og sølvtøj. Desuden udstilles kopien af Skrydstruppigens dragt (pigen selv findes på Nationalmuseet i København) samt to sjældne guldkar fra den yngre bronzealder.
Sønderjyllands Frilandsmuseum - ved Haderslev Museum rummer velbevarede bygninger - bindingsværkshuse, gamle gårde og en stubmølle.
Om sommeren danner museet rammen om en lang række arrangementer med visesang, folkedans m.m.

Fjordbåden Helene
Fjordbåden sejler en smuk sejltur gennem den 12 kilometer Haderslev Fjord.
Flotte naturscenerier veksler mellem skov, marker, moser m.v.
Temature med bl.a. Candlelight dinner m.v. Sejler også på Aabenraa Fjord. 
Fjordbådens hjemmeside  

Haderslev Dambåd
- navngivet  Dorothea - sejler på Haderslev Dam, moderne glasfiberbåd bygget i 2018 og motoren drives ved batteristrøm.
Dambådens hjemmeside 

Acture Park
Parken afholder spændende aktiviteter i Haderslev Kommune.
Mere end 50 aktiviteter med action, natur og oplevelser til lands, til vands og i luften.
Forskellige aktører med oplevelser som er samlet på en hjemmeside.
Acture Parks hjemmeside

Historie-Haderslev.dk - samler seværdigheder i Haderslev på én hjemmeside.
Der sættes fokus på historiske oplevelser, som mange flere burde opleve.
Det er Slesvigske Vognsamling - Ehlers Samlingen - von Oberbergs Hus
Entre 60 kr. - inkluderer entre til alle 3 museer.
Haderslev Historiske Arkiv - sammen med Haderslev Bibilioetk på Bispebroen 3.

Slesvigske Vognsamling
Museum for næsten 200 vogne, der illustrerer udviklingen i Danmarks og hertugdømmernes transporthistorie samt de mange former for håndværk, som knytter sig til fremstilling af vogne. 

Ehlers Samlingen - i et smukt hus fra 1577 findes Ehlerssamlingen, som er Nordeuropas største lertøjssamling. Her vises keramik fra middelalderen og op til moderne og mindre egnspræget kunstnerkeramik fra omkring 1940.
Slotsgade 20. Haderslev

Von Oberbergs Hus - fortæller historien om et af Haderslevs ældst bevarede bygninger og dets arkitekt. Oplev renæssancen i Haderslev når du bevæger dig rundt i museet.
Slotsgade 22. Haderslev


Web Haderslev
Jyske Vestkysten - nyheder om Haderslev 
Haderslev Ugeavis - nyheder om Haderslev
Danhostel Haderslev - ligger smukt ved Dammen.
Udlejer cykler og kano - sejlads på Dammen.
Hot Cykeludlejning - se den smukke natur fra en cykelsaddel
Acture Park Cykeludlejing - for dig der vil derud af
Louiselund - ridecenter og bed & Breakfast
Danmarkshistorien.dk - om Haderslev
Haderslevhus - byen borgerforening gennem århundreder
Kulturnaut - kommende events
Supercykelsti Haderslev - for aktive cyklister
Foreningen Jomfrusten Haderslev - forskellige aktiviteter

 

Vojens - ligger centralt ved jernbane, motorvejstilslutning og lufthavn.
Vojens voksede op omkring jernbanen, som kom i 1866.
Brdr. Gram anlagde deres køleskabsfabrik i byen, som skabte udvikling og udbygning efter Anden Verdenskrig. Fabrikken er nu helt nedlagt og produktionen flyttet til udlandet.
Vojens er en hyggelig by at besøge, rolig og afslappet uden stress og jag.
Byens navn er afledt af Wodens, der egentlig betyder "Odins helligdom".
Det tidligere Vojens Kommunes byvåben viste de to ravne Hugin og Munin, Odins to ravne i den nordiske mytologi. Tandhjulet stod for kommunens industri.
Da speedwaykøreren Ole Olsen ønskede en speedwaybane, sagde Haderslev Kommune pænt nej tak, men Vojens sagde ja tak. Såldes kom speedwaybanen til Vojens.
Vojens Iskockeyhold er meget aktiv gennem mange år. Et museum viser køleskabe mv. fra tiden med Brdr. Grams fabrik.


Gram - ligger i Midt Sønderjylland. Lille hyggelig by med storslået natur omkring.
Byen er mest kendt for Gram Slot.
Gram Grusgrav: Besøg det naturhistoriske museum i Gram, hvor du selv kan grave fossiler frem, som du må tage med hjem.
Oplev også den flotte udstilling med forstenede havdyr og spær øjnene op ved synet af Danmarks største skeletter, som stammer fra uddøde hvaler.

Gram Slot - flere af de nuværende bygninger er fra begyndelsen af 1500- og 1600-tallet. I nutiden et trefløjet anlæg omgivet af voldgrav.
Hovedbygningen er opført omkring 1670 af feltmarskal Hans Schack, der også grundlagde Gram Slotskro på modsatte side af vejen.
Gram Slot går gennem flere ejere de følgende århundreder.
I 2007 købte Sanne og Svend Brodersen slottet, der havde stået tom i en årrække. Parret renoverede bygninger og driver nu en moderne virksomhed med events som koncerter, fester, kurser og konferencer.
Til Gram Slot hører også en avlsgård, som producerer økologiske afgrøder, som forhandles i Rema 1000. 
Den norske supermarkedskæde er medejer af gården.
Gram Slot hjemmeside
Wikipedia - læs videre her

Natur
Den sønderjysk  motorvej passerer forbi ved Hammelev, midt mellem Haderslev og Vojens. Ikke langt fra motorvejen ligger Haderslev Dam, Pamhule Skov, Dyrehaven, Haderslev Tunneldal, Tørning Mølle og andre seværdigheder.
Kommunens natur er afvekslende, og man kommer tæt på det hele. Fjorden, dammen, strandene og skovene giver mulighed for mange aktiviteter.
Under den sidste istid gled en istunge ned gennem det midterste Jylland. Isen smeltede, og smeltevandet skabte Tunneldalen fra Tørning, dammen og fjorden.

Rundt om Haderslev Dam
På en gåtur på sydsiden langs "æ Dam" går man langs med gamle gærder og med vid udsigt, så langt øjet rækker. Undervejs kan man besøge Dyrehaven, som er Danmarks næststørste dyrehave med kronhjorte og dådyr.
For enden af Dammen kan man fortsætte gennem Pamhule skov til den historiske Tørning Mølle (med udstilling om vandkraftens udnyttelse i Danmark) og rester af en mægtig middelalderborg.
Længere ude ligger Hærvejen, her ligger den historiske Immervad Bro.

Lidt historie
Haderslev opstod i oldtiden ved et vadested og handelsplads over fjorden. Det er sagnkongen Hader som har lagt navn til byen. I middelalderen voksede byen til og fik sit købstadsprivilegium i 1192.
Trods opgangs og nedgangstider gennem århundreder voksede Haderslev til, og byen har formået at bevare sit middelalderlige præg.
Byvåbnet viser broen over Møllestrømmen, som det smalleste sted mellem dammen og fjorden hedder.
Frederik 2. opholdt sig ofte på slottet Haderslev Hus, hvor hans søn Christian 4. blev gift med prinsesse Anna Katherina i 1597.
I 1644 sprængte svenskerne slottet Hansborg i luften. Efter krigen i 1864 blev Haderslev tysk, for atter at blive dansk i 1920.
Haderslev har de seneste år gennemgået en omfattende udvikling. Hele centrum er omdannet til gågade, og Gravene er renoveret. Havnen omdannes i disse år til attraktive boligområder, og en sejltur med hjuldamperen Helene på Haderslev Fjord er en storslået oplevelse.
Gå på opdagelse i den spændende gamle købstad med de mange smukke, nænsomt restaurerede huse.


Oplev andre jyske byer
Aabenraa
Kolding
Fredericia
Tønder
Sønderborg

heart
https://sommerdanmark.dk/index.php?p=./modules/article/article&fromlist&article_id=638