På solskinsøen Bornholm virker mange dygtige kunsthåndværkere, der fremstiller utrolig smukke værker.
I 2002 opstod tanken om et fælles udstillingsgård, hvor kunsthåndværkerne kan samles til udstillinger og møder. Og en forening som samler de mange dygtige kunsthåndværkere og foretager fælles markedsføring.
Resultatet blev at man købte Grønbechs Gård og dannede foreningen ”Arts & Crafts Association Bornholm” med mange dygtige kunsthåndværkere.
Således er Grønbech Gård en slags kunstindustriens erhvervshus.
Grønbech Gård er åben i sommermånederne fra cirka medio april til ultimo oktober. Her arrangeres igennem hele sommeren skiftende udstillinger med det nyeste indenfor kunsthåndværk. Ca. 20 forskellige udstillinger pr. sæson.
Kunsthåndværkerne afsøger grænserne for begrebet samtidskunst & kunsthåndværk.
Grønbechs Gård præsenterer gennem hele sæsonen Bornholms største samlede udstilling af Bornholmsk kunsthåndværk i samarbejde med den censurerede sammenslutning ACAB – Arts and Crafts Association Bornholm: Glas, keramik, tekstil, metal, træ m.m. Denne udstilling, der fornys hver sæson, giver vore besøgende en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med bornholmske kunsthåndværkere, og er et godt udgangspunkt for den videre færd rundt til øens mange værksteder.
|