Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Grenaa - Visit Grenaa

Grenaa

Visit Grenaa
Visit Djursland
Wikipedia


Seværdigheder - attraktioner - oplevelser
Yderst på Djursland, Jyllands næsetip, ligger Grenaa omgivet af pragtfuld natur og med Kattegat som nærmeste nabo. Grenaa er med i Norddjurs Kommune og til kommunen hører også øen Anholt.
Grenaa er en populær by hos Djurslands turister. Byen har flere gågader omkring Torvet, og blandt de populære seværdigheder er Kattegatcentret, Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum.
Grenaa Turistinformation - Torvet 1 - tlf. 87 58 12 00. Lukket lørdag og søndag.
Turistinformationen ligger i den lyserøde bygning, som er Grenaa gamle rådhus opført 1805-06 og fredet i 1919. Læs mere: Norddjurs.dk og Kulturarv.dk.

Bymiljøet
Grenaa er en aktiv handelsby med flere supermarkeder og mange specialbutikker. Torvet er den ældre bys centrum med gader i flere retninger. Torvet rummer bl.a. Grenaa Kirke og det smukke lyserøde rådhus (1805), som er sammenbygget med
I den ældre by finder ses en perlerække af smukke bindingsværkshuse, som det er bl.a. det brostensbelagte Nederstræde som rummer flere gode eksempler på disse bygninger. Se Nederstræde på Googlemap.

Byens rådhus blev opført i klassicistisk stil i 1805 på Torvet. Den blev sammenbygget med Arrestbygningen i 1879. 
På Torvet står der to skulpturer: Frederik 7. og Søren Kanne - sidstnævnte var redningsmand i et skibsforlis i 1835. Han red med livet som indsats ud i havet på sine heste og reddede søfolkene i land.
Frederik 7. - Danmarks grundlovsgiver står jo på mange torve og pladser rundt om i Danmark.
På Rosenvinge Pladsen står skulptur Gredanapigen - til minde om Grenaa Dampvæveri, som var byens største arbejdsplads fra 1893 til 2002, da fabrikken lukkede.
En anden populær skulptur er "Ofrende", som blev skabt af Peter Brandes. Donoret af Djurslands Bank i anledning af Grenaa 550 års købstadsjubilæum i 1995. Skulpturen har givet megen diskussion. Læs mere

Den gamle borgmestergård (Lillegade 50) fra 1768 rummer en mindetavle for nobelpristageren og fysiologen August Krogh (1874-1949), som blev født i Grenaa og han fik prisen for sine grundlæggende undersøgelser om kapillarnettet. Billede af mindepladen. Se Googlemap.

I Søndergade 1 - står en pragtfuld gul bindingsværksgård med svalegang fra begyndelsen af 1700-tallet. Bygningen rummer to museer:
Djursland Museum er et lokalhistorisk museum med oldsager i sten, bronze, jern og træ samt mønter, legetøj, værktøj, tekstiler og våben.
Dansk Fiskerimuseum er et kulturhistorisk specialmuseum om livet i og omkring de indre danske farvande.
Begge museer har fælles entre og åbningstider.
Hjemmeside

Kattegatcentret
Yderst i vandkanten ved Grenaa havn ligger dette store akvarium, som blev indviet i 1993 og udvidet i 1996. Kattegatcentret, der nu omfatter 6.000 m2 og har Prinsesse Marie som protektor.
Kattegatcentret er mange timers oplevelser for hele familien, som kan se fisk og havdyr fra alle afkroge af verden. Stimefisk fra de danske kyster, krabber og hummere fra Nordsøen og ikke mindst hajer og rokker fra de tropiske oceaner. Akvariets største fisk er de 2,5 meter lange sandtigerhajer, som kan ses nedefra, når man går igennem hajtunnelen under akvariet. I Dykkerklokken kan man opleve en virkelighedstro (filmisk) illusion af en dykkerekspedition ned i dybhavet.
Hjemmeside

Grenå Kirke - ligger i den gamle by's centrum. Kirken er opført af munkesten og granitkvadre.
Den enskibede gotiske kirke af munkesten blev bygget omkring 1400 og genopført efter en brand i 1649. Vesttårnet, sakristiet og våbenhuset er fra senmiddelalderen. I kirken er der et alter fra 1619 med et maleri (1852), en prædikestol fra 1650 samt en døbefont fra 1857. De to glasvinduer i østmuren er lavet af Jais Nielsen i 1930.
Kirken blev gennemrestaureret i 2001 og indeholder i dag et af de fineste orgler i Nordeuropa foruden et meget anerkendt klokkespil med 21 bronzeklokker (fra 1648).
Kirkens hjemmeside

Natur
Vandløbet Grenåen strømmer til fra de flade områder øst for byen, åen løber gennem Grenaa og udmunder ved lystbådehavnen. Lige uden for Grenaa begynder naturen med 500 hektar skov, hede og mose.
I middelalderen lå Grenaa ved fjorden af det nu udtørrede Kolindsund, som engang var det største ferskvandsområde i Danmark. Området er mose og søer og udgør et vigtigt levested for fugle, frøer og insekter.
Der er et veludbygget stisystem for motionløbere, vandrere, cyklister og ryttere.

Historie
Der har siden stenalderen boet fiskere og jægere ved Kattegats kyst. I middelalderen opstod et mindre bysamfund for fiskere og handlende, som efterhånden voksede og byen fik status som købstad i 1445.
I 1812 påbegyndtes byggeriet af havnen, som senere er udvidet flere gange. Havnen er byens største arbejdsplads. I dag er byens hovederhverv fiskeri og turisme. De største virksomheder er dog SCA Packaging (Europas største udbyder af bølgepap) og Terma Industri (250 ansatte, fremstiller flydele).
Skibsværft har Grenaa begyndte i 1934 med produktion af fiskekuttere. I nutiden bygger Grenaa Skibsværft mindre skibe af stål, træ og glasfiber.
Grenaa (14.300 indb.) indgik i 2007 i Norddjurs Kommune (38.200 indbyggere).


Læs om andre jyske byer
Randers
Viborg
Aarhus
Hobro
Mariager


heart
https://sommerdanmark.dk/index.php?p=./modules/article/article&fromlist&article_id=1023