Det Ny Teater
Gl. Kongevej 29 København V Tlf. 33 25 50 75 |
Vesterbrogade har i mere end 100 år været Københavnernes foretrukne underholdningsgade. Langs Vesterbrogade lå varitéer og sangerindepavilloner skød op som paddehatte. Tivoli åbnede i 1843 og satte mere gang i underholdningen. Vesterbrogades søde musik-liv ebbede ud efter Anden Verdenskrig. Ved Vesterbros Torv, som er bydelens hjerte - åbnede Det Ny Teater for publikum i 1908. Ikke blot et teater, men et kompleks af bygninger, der danner en gade (en passage) mellem Vesterbrogade og Gl. Kongevej. Huset er tegnet af arkitekterne Ludvig Andersen og L.P. Gudme. Ludvig Andersen var arkitekt og kunstner, og han arbejdede under bl.a. Martin Nyrop, som netop var igang med at opføre Københavns Rådhus (1905). Begyndelsen Teatrets førende kræfter de første sæsoner var bl.a. Poul Reumert, Asta Nielsen og Clara Pontoppidan. Repertoiret var en blanding af operetter f.eks. "Nitouche" (1912) og stykker som "Charleys Tante" (1911) og "Parasitterne". Klassiske skuespil vekslede med tidens nye og ofte provokerende dramatik; Shakespeare og Molière gik side om side med samtidens danske dramatikere: Kjeld Abell, Kaj Munk, Soya, Knud Sønderby og H.C. Branner. Teatrets videre historie er lang og spændende - kan læses her. Nyere tid I 1990'erne besluttede det københavnske teaterfællesskab at lukke teatret, da bygningen var stærkt nedslidt. Det Ny Teater gennemgik fra 1994 en større renovering til 80 mio. kr. og det blev ført tilbage til stilen som det var ved åbningen i 1908 og nu tilført tidens moderne faciliteter. Det Ny Teater har mere end 1.000 pladser og er nu Københavns førende musikteater med mange og store succeser. "Købmand med bankende hjerte" Det var direktør Niels-Bo Valbro og hans meddirektør Bent Mejding, der med stor iver - efter renoveringen førte teatret videre. Niels-Bo Valbro er stadig (2022) teatrets direktør. I et interview i Berlingske Tidende (2016) fortæller Niels-Bo Valbro: Journalist Jakob Steen Olsen: Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at drive et teater som Det Ny Teater? Teatret modtager huslejetilskud, men ellers er der ingen offentlige penge til driften eller de store musicalforestillinger, som teatret glæder tusindvis af tilskuere sæson efter sæson.
Hvordan er det muligt, at et teater ikke blot kan rette op og fyre medarbejdere, hvis publikum udebliver, for hvem skal så spille i orkestergraven eller stå på scenen? Svaret er enkelt: Niels-Bo Valbro, Det Ny Teaters på alle måder enestående administrative, økonomiske og kunstneriske chef. Hvad den mand ikke ved om privatteaterdrift er ikke værd at vide. Berlingske.dk - læs videre her Da teatret blev opført tænkte man heldigvis stort og fik tilført en en kælder under teatret. Teaterkælderen er nu en unik og eventyrlig restaurant i gamle rustikke kulissekældre fra 1908. Søljer og buegange veksler med store og små rum, der skaber en unik atmosfære. Væggene er dekoreret med historiske fotos, plakater og andre memorabilier fra teatres forestillinger gennem mere end 100 år. Teatrets tjenere er spirende unge sangere og musikere. Ind i mellem serveringerne underholder de mellem bordene. Teaterkælderen indbyder til en hyggelig aften for familie og venner, også selv om man ikke skal i teatret. Oplev Det Ny Teater - rundvisninger Det er spændende at opleve Det Ny Teater indefra, at følge en vidende medarbejder på en rundtur fra kælder til kvist og bag kulisserne. Kulturens Venner arrangerer rundvisnger på Det Ny Teater flere gange årlig. |
Man bliver fint modtaget på Det Ny Teater Foto: Jonas Lodal Spillemand på en tagryg Den store teatersucces i 2020 + 2021 |