|
Christianskirken
Strandgade 1 - København K Kirkens hjemmeside |
Christianskirken rejser sig smukt og stateligt for enden af Strandgade i København.Kirken er et vartegn og identitet for borgere på Christianshavn.Kirken er omtalt i mange turistguides og derfor besøger mange turister kirken. I 1700-tallet manglede den tyskehollandske befolkning på Christianshavn en kirke til deres tysksprogede gudstjenester. De ansøgte Frederik 5. og fik tilladelse til lade opføre en kirke på en grund, som blev skænket af kongen. Derfor hed den Frederiks Tyske Kirke fra begyndelsen. Kongen gav tilladelse at afholde lotterier for at skaffe midler tilopførelse af kirken, derfor benævnes blev den ofte som Lotterikirken. Kirkebygningen er tegnet af Nikolaj Eigtveds tegnestue, de samme arkitekter som også leverede tegninger til Eigtveds Pakhus og de 4 prægtige Amalienborg palæer. I slutningen af 1800-tallet var den tyske menighed skrumpet betragteligt ind og derfor blev kirken lukket som tysk kirke. Christianskirken gennemgik omfattende renoveringer og åbnede så som dansk folkekirke i 1905. Christianskirken er en rektangulær bygning med tårn på den vestre langside ud med Strandgade. Arkitekten har givet navn til Nicolai Eigtveds Gade - som en sidegade til Strandgade. Besøg Christianskirken Går turen til København, så bør man absolut besøge Christianshavn og Christianskirken. Kik indenfor og betragt det fine interiør. Fra hver side fører en trappe ned til gravkrypten. Her finder vi bl.a. Familien Herrings gravmæle. Kirken store have er velegnet til at nyde en medbragt frokost, kaffe og kage. Interiør Ved første syn ligner den en teaterkirke med pulpiturer, næsten som loger i Det Kongelige Teater. Nicolai Eigtved har da også leveret tegninger til det første Kongelige Teater i 1748, så ideen kommer nok derfra. I 1700-tallet opstod en stor pietisme i Tyskland, en fromhedsbevægelse som søgte at reformere Lutherdommen. Derfor blev prædiken på den tid det centrale i gudstjenesten. Prædikestolsaltre kendes fra 1700-tallets tyske kirker med tilknytning til tysk eller hollandsk protestantisme. Christianskirken fik indretning med prædikestolsalter, dvs. at prædikestolen er placeret over alterbordet. Øverst ses orglet fra 1761 og det er ombygget flere de følgende århundreder. Andre prædikestols altre kendes fra Frederiksberg Kirke, Vartorv Kirke og Augustenborg Slotskirke. I årene 1832-38 afholdt N.F.S. Grundtvig aftensang i kirken, der dengang hed Frederiks Tyske Kirke. Gravkrypten I middelalderen begravede man de døde under kirkegulvet. Det problem løste Eigtved ved at skabe en krypt med 48 kapeller under kirken. Her ses nogle af de smukeste smedejernsgitre, som er lavet af dygtige kleinsmede. Dengang var menigheden med til at financiere kirkens drift. Først købte de en loge og senere betalte de for at få en sarkofag opstillet i krypten. Der er gravlægninger fra 1761 og frem til nutiden. Kistebegravelse er ikke mere muligt. Nedlæggelse af urner i gulvet finder stadigvæk sted. Christianskirken i nutiden Sognepræst Flemming Pless er med til at skabe det levende image som præger Christianskirken. Der arrangeres løbende rock, revy og ballet i det teatralsk udformede kirkerum. Utallige kunstnere har optrådt i Christianskirken. Et af de smukkeste kunstneriske indslag var Etta Cameron med sin gospel og jazz koncerter. Hun døde desværre alt for tidiligt og ligger begravet på Assistens Kirkegården Læs mere om Christianskirke.
Assistens Kirkegården Christianskirkens hjemmeside Wikipedia - om Christianskirken Store Danske Encyklopædi - om Christianskirken |
 Christianskirken Wiki: Foto: Ib Rasmussen  Den smukke krypt under Christianskirken  Der er ofte koncerter i Christianskirken  Grundtvig boede Strandgade 4 i årene 1829-1840. Han afholdt aftensang i Christianskirken 1832-1838. Læs mere på Grundtvig.dk |
