Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Betty Nansen Teater

Betty Nansen Teater
Frederiksberg Alle 57
2000 Frederiksberg
Billetter telefon 70 272 272
Betty Nansen Teater - Frederiksberg Allé 57 - er kendt for at præsentere nyfortolkede klassikere og tidens største skuespillere, som har optrådt på teatrets skrå brædder. Man opsætter hele tiden nye stykker og afprøver derved nye teaterformer.
Den nye Metro har tilført kvarteret mere liv og aktiviteter for Frederiksberg Allé til glæde for teatre, butikker, restauranter og cafeer.


Sådan begyndte det

Det københavnske publikum ville underholdes i midten af 1800-tallet og derfor skød flere teatre op med sang og servering. På Frederiksberg Alle 57 kom traktørstedet "Frederiksberg Morskabsteater" i 1869; en træbygning  som hovedstadens første serveringsteater. Her opførte man farcer, vaudeviller, lystspil og revyer, som var populært den gang.

I 1888 kom en egentlig murstens bygning og den nye teaterbygning kunne rumme 1.200 tilskuere, hvilket - på dette tidspunkt, var en fantastisk størrelse skuespilhus.
Et prægtigt teater med en åben balkon og i en f
lot rød farve havde set dagens lys.
I 1904 skiftede navnet til "Frederiksberg Teater" og endnu et navneskifte i 1914 til "Alexandrateatret" - opkaldt efter Christian 9. datter.


I 1917 overtog Betty Nansen teatret, hun satte sit navn på facaden og var direktør og skuespiller indtil sin død i 1943.
Hendes opsætninger havde et seriøst indhold, det var bl.a. stykket "Ordet" af Kaj Munk.
Læs mere om Betty Nansen nedenfor.

Betty Nansen Teater
Foto: Wikipedia - Ramblersen



Den prægtige teatersal Betty Nansen Teater
Foto: Presse B.N
Teatrets ledere
En af vore førende skuespillere Bent Mejding fik ledelsen af Betty Nansen Teatret i 1964, og han begyndte at opføre musicals og børneteater, som blev en stor succes i København.
Fra 1980 til 1992 var Morten Grunwald teatrets leder og instruktør; han fortsatte linien med skuespil og klassikere.
Fra 1992 og frem til 2015 har Peter Langdahl og Henrik Hartmann været de store ledere.
Begge har vist vejen for moderne skuespil af bl.a. Lars Nóren og P.E. Engquist.

I årene 2015 - 2018 fik filmproducent Vibeke Windeløv og Stefan Larsson ledelsen af teatret.
Teatrets nuværende makkerpar er Elisa Kragerup og Eva Præstiin - begge erfarne ledere inden for teater og film.

Edison Teater
Peter Langdahl og Henrik Hartmann har også skabt et eksperimentalscenen "Edison", indrettet  i et nedlagt elektricitetsværk.
Adresse Edisonvej 10 - næsten lige rundt om hjørnet.

Betty Nansen (1873-1943)
Betty Nansen blev født i det indre København og hun er datter af Frederik Müller (skuespiller og teaterdirektør) og skuespiller Maria Petrine Petersen - hun er altså født ind i teatrets verden.
Hun debuterede som 20-årig som Kameliadamen (Casinoteatret og instrueret af Herman Bang).
Hun giftede sig med forfatteren Peter Nansen og indtrådte herved i et kulturelt miljø med bl.a. Edvard Brandes.

De følgende år optrådte hun på Det Kongelige Teater, Dagmar Teatret og Folketeatret.
I 1912 rejste hun til USA og gik til filmen, hvilket dog var mindre heldigt.


Betty Nansen vendte tilbage til Danmark og i 1917 overtog hun 
Alexandrateatret på Frederiksberg Allé, som hun hurtigt navngav "Betty Nansen Teatret".
Hun drev teatret som skuespiller og instruktør - i 26 sæsoner indtil sin død i 1943. 

Betty Nansen tilførte teatret det nordiske og moderne dansk drama i hendes tid som leder. 
Betty Nansen ligger begravet på Skagen Kirkegård
Gravsted.dk - se her

Betty Nansen er personen som skabte grundlaget for Betty Nansens Teatrets succes i nutiden.
Teatrets medlemsklub hedder "Vores Betty" - som giver en række fordele på teatret og på omkring liggende barer og restauranter.

Restaurant "Promenaden 1932" - den ligger skråt overfor Betty Nansen Teater.
Fornemt interiører indendørs og populært at sidde udenfor på en varm dag.
Restaurant Promenaden 1932

 
Læs mere her
Wikipedia - om Betty Nansen Teater
Teaterbilletter.dk - køb billetter her
Mungo Park - spiller på Betty Nansen
Kvinfo.dk - god beskrivelse af Betty Nansen
Kulturministeriet.dk - om ledelsen af teatret
Politiken - anmeldelse af stykket Orlando
Danske Film - om Betty Nansen som har medvirket i 10 stumfilm
Information.dk - om stykker på Betty Nansen