Kulturens Venner =  de bedste kulturoplevelser
 Opret gratis profil her og kom med
 Plus medlemskab - ubegrænset antal oplevelser
 
Facebook - synes godt om Kulturens Venner
 Tegn et Plus medlemskab og få ubegrænset antal 
 byvandring, omvisninger og ture.
 Klik på links og læs mere

 
Velkommen Omvisninger 
Byvandringer Kirker - kirkegårde Museer - slotte 
Kulturens Venner
CVR. 29 42 33 69
Tlf. 23 74 05 17
post@kulturensvenner.dk
Skriv - ring hvis du har spørgsmål
oplever tekniske fejl.
Siden fungerer ikke altid ved
iPad eller tablet.
Brug hellere en computer.




 
 

Seværdigheder på Frederiksberg

Mangler du en guide til en byvandring eller omvisning.
Spørg Kulturens Venner - vi har gode guider.
Også på engelsk, tysk og skoletjeneste - læs mere
Mail post@kulturensvenner.dk
Tlf. 23 74 05 17

Først kom Frederiksberg Slot 1699-1703 og så fulgte københavnernes sommervilalaer ind i 1700-tallet. Byen Frederiksberg voksede til i 1800-tallet.
I 1901 kom flere landsbyer (f.eks. Valby, Brønshøj og Vanløse) med ind under Københavns Kommune. Faktisk skulle Frederiksberg også med i selskabet, men det blev altså ikke til noget.
København er socialdemokratisk ledet og Frederiksberg er en konservativ kommune.
Hjemmeside for Frederiksberg Kommune


Frederiksberg Slot blev primært opført i årene 1699-1703. Slottet tjente for 5 kongefamilier som sommerresidens frem til 1852. Slottet stod ledigt og blev fra 1868 som hjemsted for Hærens Officersskole.
Frederiksberg Slot er meget seværdig at opleve. På en omvisning kan man bl.a. opleve slotskirken med sine sine imponerende stukarbejder og loftsmalerier. Desuden det elegante marmorbad med hemmelig adgangstrappe og prinsessernes pandekagekøkken.
Læs mere
www.frederiksbergslot-frbslot.dk


Frederiksberg Have blev anlagt sammen med slottet. Haven blev oprindelig anlagt i streng barok symetrisk havearkitektur. Haven blev omlagt til en mere populær engelsk romantisk havestil i 1790'erne.
Haven blev gjort offentllig i 1852.
Læs mere på: Wikipedia - Kultur & Slotsejendomme - Københavns Historie - Oplevbyen.dk - Kongeligeslotte.dk

Frederiksberg Rådhus blev opført i årene 1942-53.  Det er en rigtig flot bygning i røde mursten og rummer meget af den kommunale administration.
Her finder vi bl.a. en Rådhushal, Festsal, Bryllupssal, et Stadsarkiv med adgang for publikum.
Omvisning: Der er fast rundvisning den første lørdag i hver måned kl. 13.
Loppetorv: På lørdage i sommermånederne fra april til oktober.

Frederiksberg Kirke
Lige ved Frederiksberg Runddel ligger den hollandsk inspirerede Frederiksberg Kirke. Kirken blev opført i 1734 af arkitekt Felix Dusant, og interiøret bærer præg af påvirkningen fra nederlandsk renæssance.
Læs mere
www.frederiksbergkirke.dk

Zoologisk Have
Københavns Zoologiske Have er en af Europas ældste zoologiske haver. Haven har cirka 4.500 dyr fordelt på 264 arter og 180 fuldtidsansatte.
En betydelig seværdighed med ca. 1,5 millioner besøgende. 
Haven er de sidste år fået nye anlæg med bl.a. et nyt elefanthus tegnet af den engelske arkitekt Norman Foster.
Også et et stort savannelandskab på 1½ hektar, hvor man i et særligt hus i udkanten af denne, kan se flodhestene under vandet. Der er mange flere oplevelser, som man bør opleve.
Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
www.zoo.dk

Royal Copenhagen - selve fabrikken lå engang i Smallegade. Produktion sker nu i andre lande med billigere arbejdskraft. Der er stadig Fabriksbutikken, der altid har gode tilbud på 2. sorterings varer.
Fabriksbutikken - Søndre Fasanvej 9   
Hjemmeside
Wikipedia


Georg Jensen er verdensberømt for sit design indenfor bl.a. smykker, bestik og ure. Virksomheden har en fabriksbutik på Frederiksberg med især udgåede produkter til en rimelig pris.
Butikken
Søndre Fasanvej 9
Hjemmeside
Wikipedia

Frederiksbergcentret er et af Hovedstadens store indkøbscentre. Det ligger på det centrale forretningsstrøg på Falkonerallé og ved Metrostation Frederiksberg.
Frederiksbergcentret er blevet udvidet flere gange og består nu af cirka 32.000 m2 butiksareal og 100 butikker.
Centret ejes af bl.a. Danica.
Hjemmeside
Wikipedia
 

Forum
Forum blev indviet i 1926 med en storslået biludstilling. Selve hellen er fri for søjler, så bl.a. 6-dags løbet kunne afholdes her. Forum er tegnet af arkitekt Oscar Gundelach-Pedersen og med beslysning af den splinternye PH-lampe.
Gennem mere end 90 år har Forum afholdt utallige udstillinger, koncerter og 6-dagesløb.
Forum lever op til alle moderne krav til en multifunktionshal.
Hjemmeside
Wikipedia


Landbohøjskolens Have blev grundlagt i 1858 sammen med Den kongelige Veterinær og landbohøjskole.



Andebakkedammen var engang gadekær for landsbyen Solbjerg og Nyby, der har ligget her siden middelalderen. Landsbyerne havde deres marker der dækkede det meste af det nuværende Frederiksberg.
Landsbyerne blev nedlagt i 1620'erne af Christian 4., der ønskede at anlægge en ladegård på markerne. Ladegården skulle forsyne hoffet på Københavns Slot med grøntsager og blomster.
Fra samme tid stammer Bredgade og Smallegade blev anlagt i 1697.
Læs videre på Docplayer.dk 

Møstings Hus
Et af hovedstadens mest bemærkelsesværdige små udstillingshuse ligger på Frederiksberg, umiddelbart op til Frederiksberg Have. Huset, der var sommerbolig for Frederik IV's finansminister, Johan Sigismund Møsting, blev ved Smallegades udvidelse i 1959 nedrevet fra dets oprindelige placering, men blev i 1976 genopført på den nuværende adresse.
Andebakkesti 5
Hjemmeside


Museumsruten er en fælles billet til museer og landssteder på Frederiksberg. Billetten koster 125 kr. og gælder i ét år. Ruten er mellem 2 gamle landssteder: Bakkehuset og Møstings Hus. Indimellem ligger Cisterne, Frederiksberg Slot, Storm P. Museet og Revymuseet.
Fælles billet kan købes på de nævnte steder, dog ikke Møstings Hus. Ved besøg på sidst nævnte sted er inkluderet en kaffe i fællesbilletten.
Læs mere om Fællesbilletten Frederiksberg Museumsrute.


Den Gule Villa er et kulturhus med skiftende udstillinger, koncerter, workshops, foredrag og debataftener.
Dirch Passers Allé 2

Frederiksberg Svømmehal er en af Hovedstadens ældste ogmest smukke svømmehaller. Badeanstalt og svømmehal blev anlagt dengang da de færreste havde indlagt bad i lejlighederne.
Svømmehallen er udsmykket med Wilhelm Lundstrøms smukke mosaikker, der forstiller badende kroppe. De blev skænket af Carlsbergfondet i 1935-37.
I 1992 fik Frederiksberg Svømmehal Danmarks længste indendørs vandrutscjebane. 110 meter lang.
Svømmehallens stolthed er et lækkert kurbadsområde, der tilbyder spabad, aroma-dampbade, elmassagestole, tempelbruser, saltbassin m.m.
Hjemmeside for Frederiksberg Svømmehal

 


FrederiksbergSlot1w.jpg
Frederiksberg Slot - set fra slotshaven


Slotskirken på Frederiksberg Slot
Fotos: Frederiksberg Slot



Det berømte pandekagekøkken
på Frederiksberg Slot

 

 
 
Andre museer og slotte
Amalienborgmuseet - se kongelige boliger
Amalienborgpalæerne - kongeboliger
Arbejdermuseet - sådan boede arbejderne
Bakkehusmuseet - oplev Kamma og Knud Lyhne Rahbeks hjem
Frederiksborg Slot - her opleves Danmarkshistorien
Hofteatret - historisk teater i hjertet af København
Kunstindustrimuseet - Danmarks Designmuseum
Rosenborg Slot - eventyrslottet
Rungstedlund - Karen Blixens Museum

 
 
   Foto: Frederiksberg Slot og Wikipedia - copyright
 


Nyhedsbrev
Modtag sidste nyt