Oplev København som du ikke kender den
Gode ture og oplevelser

  

 
Velkommen Omvisninger 
Byvandringer Kirker - kirkegårde Museer - slotte 
Kulturens Venner ApS
CVR. 29 42 33 69
Tlf. 23 74 05 17
Læs mere her
oplevkultur@gmail.com
Skriv - ring hvis du har spørgsmål
oplever tekniske fejl.
Siden fungerer ikke altid ved
iPad eller tablet.
Brug hellere en computer.




 
 
 
    
 
 
18. MARTS 2016
 
Newsletter
 
ILLUMINATION & fIRE UNDER SNOW
På opdagelse i Louisianas nye værker

Gå på opdagelse! Måske finder I perlen, der viser sig at være et dødningehoved, ægget, der driver ned ad væggen, og de knuste, næsten purpurrøde skaller (Alex Da Corte). Måske møder I manden, der har købt Europa, men ikke vil have alle europæerne (Nástio Mosquito). Den tredje doktor, der manglede en tand, stank af alkohol og fjernede kunstnerens blindtarm (Yoko Ono). Eller Elizabeth Taylors funklende smaragder, perserkat og manual til remoten (Catherine Opie). Spotter kvinden med både skæg og fuglefjer (Ana Mendieta). Og elskeren, der bliver gemt under en dug og forvandles til en tuba (William Kentridge). Eller måske opdager I helt andre ting blandt de mange nye værker og kunstnernavne i Louisianas samling, som præsenteres på Illumination og Fire Under Snow. Brug påskedagene og tag gerne hele familien med. God oplevelsesrejse.

ILLUMINATION

FIRE UNDER SNOW

Se påskens åbningstider i Louisiana kalenderen
 
 
 
EYE ATTACK
En udstilling, der går lige i øjet - og i sanserne

Forstyrrende, forvirrende, forførende: udstillingen Eye Attack er den tredje store Louisiana fristelse her i påsken. Med sære effekter, optiske illusioner, finurlige mekanismer og rumlige installationer er der tale om et fascinerende gensyn med Op Art og kinetisk kunst fra 1950'erne og 1960'erne. Og en udstilling, der har vist sig at have lige stærk appel til børn og voksne.

EYE ATTACK

Introduktion: Du kan nu følge med Tine Colstrup, den ene af Eye Attack-udstillingens to kuratorer, på en kort video-tour rundt i udstillingens mange værker, kunstnere og temaer. 

VIDEO OM EYE ATTACK
 
 
SØN
20
MAR
10.00 - 11.00
LOUISIANA KLUBBEN
Members' Morning

Allerede nu på søndag er det faktisk muligt at se nærmere på Eye Attack - og dét inden museet åbner for publikum. Her åbnes dørene, en time før normal åbningstid, til forårets første Members' Morning. Bemærk kun for medlemmer af Louisiana Klubben. 

LÆS MERE
 
 
18. - 20. Marts
LOUISIANA BUTIK
Klubtilbud på forårets frakker

Kommer du til Members' Morning søndag har du samtidig mulighed for at kigge nærmere på det fine weekend-klubtilbud i Butikken. Du kan nemlig gøre et forårskup og spare 25% på alle dame/herre frakker fra brands som f.eks. Mads Nørgaard, Libertine Libertine, Samsø&Samsøe, BZR og Modström. Dette klubtilbud gælder kun fra i dag fredag til og med søndag 20.3.

LOUISIANA BUTIK

Bemærk: Butikken er i øvrigt lige nu fyldt med mange fine nyheder på køkkenfronten: godt og multifunktionelt grej til den kvalitetsbevidste.
 
 
 
19. - 28. Marts
DET SKER FOR BØRN
Leg med former, farver og linjer i påsken

Sig hej til din hjerne! er overskriften på et af Børnehusets åbne værksteder i påsken. Men der er også mulighed for f.eks. at male dynamiske billeder, forme poetiske hverdagsting i ler eller tegne Op Art-mønstre på påskeæg. De mange tilbud til små og større børn gælder fra i morgen lørdag og frem til 2. påskedag.

PÅSKE FOR BØRN

Bemærk: Louisiana er lukket mandag 21.3, men holder særåbent mandag 28.3
 
 
TIR
22
MAR
19.30
LOUISIANA LIVE
USA - kærlighed på bunden

"Årtiets formentlig fineste og mest usentimentale kærlighedshistorie," har New York Times kaldt historien om Zou Lei og Brad Skinner. Hun illlegal kinesisk immigrant, han traumatiseret veteran fra Irak-krigen, der mødes på bunden af det amerikanske samfund i romanen Forberedelse til næste liv. Bogen har taget anmeldere verden over med storm, den er blevet kaldt en moderne Dickens-fortælling og "en debut af nærmest foruroligende kraft". I forbindelse med udgivelsen på dansk gæster forfatteren Atticus Lish - hvis eget, brogede liv også lyder som en roman - LIVE-scenen. Der er lagt op til en stærk, medrivende aften - også på baggrund af spændingerne i det amerikanske samfund, der helt aktuelt præger primærvalgene.

TILMELDING

 
TIR
5
APR
17.00 - 17.30
CURATOR'S CHOICE
Introduktioner til Louisianas nye værker

Tirsdag 5. april er der er premiere på et nyt tilbud til Louisianas gæster. Med udgangspunkt i de mange nye værker i Louisianas samling, der vises på Illumination, vil museets kuratorer nemlig på skift udvælge og præsentere et værk. Curator's choice finder sted tirsdage og torsdage: 5. april introducerer Anders Kold Catherine Opies serie fra Elizabeth Taylors hjem. 7. april sætter Marie Laurberg fokus på den feministiske pionér Ana Mendieta. 12. april fortæller Tine Colstrup om grønlandske Pia Arkes hovedværk og 14. april handler det om Pascale Marthine Tayou fra Cameroun, som præsenteres af Kjeld Kjeldsen. Programmet for de følgende Curator's choice meldes ud senere, så hold øje med omvisningskalenderen.

CURATOR'S CHOICE OG OMVISNINGER
 
 
TIR
5
APR
19.30
LOUISIANA LIVE
Et kvindeliv ud over kanten

Svimlende, skræmmende, smukt... Den første LIVE-aften efter påske kræver måske lidt ekstra overvindelse, hvis man har højdeskræk. Her skal det nemlig handle om en af verdens hurtigste - nogle vil måske også sige mest dumdristige - kvinder: den amerikanske udspringer Ellen Brennan. Se dokumentarfilmen 'Looking for Exits' om en kvinde i frit fald og hør derefter det danske makkerpar, fotograf Peter Alsted og instruktør Kristoffer Hegnsvad, fortælle om deres arbejde med filmen.

TILMELDING

Mere LIVE på vej: Senere i april kan du møde Mette Østergaard, chefredaktør for TV2 News, Politikens fotochef Thomas Borberg samt kommunikationsrådgiver og tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, Michael Ulveman. Men også Shakespeare-oversætteren Niels Brunse, skuespilleren Lars Mikkelsen og endelig en vis Bertel Haarder...

LIVE OVERSIGT
 
 
EN TUR I PARKEN
Se også Louisianas nye spejltårn

Måske er der ikke ligefrem udsigt til det allerbedste påskevejr, men det ville være synd at snyde sig selv for en tur i parken. Især fordi man her, mellem træerne ved Sydfløjen, vil støde på et markant, nyt skulpturelt indslag i form af House to Watch the Sunset - et trappetårn i rustfrit stål af den schweiziske kunstner Not Vital, der spejler himmel, hav og de endnu nøgne grene.

SKULPTURPARKEN
 
 
 
       
 
    
 


Nyhedsbrev
Modtag sidste nyt